Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

99 ftf Vesterby, Prcestegaarden og det forrige Vestervig Klosters*) tvende Gaarde, Vesterviggaarde, hvor der er en federe, dybere Muld, men mere leerblandet, og, da mange af dem falde lave, ere de meest skikkede til Vaarsæd. Taabel, yderst imod Vesten ved Flad-So, og Nandrup, den sydligste By ved Fjorden, have og tunge Leerjorder, men mindre Muld, hvorved de ei ere saa gode og frugtbare. De nordlige Byer, Trankjær, Handrup og især Villerup, have mere sandblandede Leer- jorder, men skarpere og med gruusblandet Underlag. Dette er meest Tilfældet med den nordostlige og ostlige Deel af Sognet, fra Veile- gaard over Spolum og Astrup til Sædegaarden Bobel, hvor Jorderne ere meget opdyrkede af Hede, og, forsaavidt de ei falde for lave, som Noget af Astrup og Bobel Marker, ere de lettere, mere sandblandede, tjenlige til Rugscrd, hvortil Sognet ellers ei er skikket. Amtets hoieste Punkt, Aashoi, ligger i dette Sogn, og omkrittg det dertilhorende Hjcelpensbjerg falde Jorderne meget skarpe og gruusblandede, især imod Syd ned til Gjettrup Sogn. De ere iovrigt meget bolge- formige og kun Vesterby og Taabel have flade Marker; hvor de ere hoiere beliggende, falde de skarpe og grusede, paa de lavere Steder derimod tunge og kolde, og dette afvexler meget med de forskjellige Byer. Det lider, som Herredet i det Hele, under for hoi Skyld- sætning, paa mange Steder neppe 6 Tdr. Land pr. Tde. Hartkorn, ') Dette i Middelalderen saa berømte Augustiner-Kloster var stiftet 1110 under Kong Niels og indviet til St. Thøger eller Theodgarus, Borg- lums Patron, som levede under Svend Estridsen; Rudera af den gamle St. Thøgers Kirke ere fundne paa den nuværende Kirkegaard. Siden blev Klosteret et Lehn, indtil Frederik den 3die solgte det, og 1731 tlcø det Stamhuus for den Moldrupske Familie, som nu har et Fidei- commks i Gaard og Gods. Den bcbocs af tvende Familier, og de gamle Klosterbygninger ere nu nedrevne, og en Bondegaard opført i deres Sted ude paa Marken. Paa den gamle Kirkegaard vises endnu liden Kirstens Grav med sin lange Ligsteen. (See videre Daugaards Klosterhistorie og Marm. Dan. Tom. II. S. 264.) Klosterkirken er den største i Thy, med Sidegange og Granitpkller. Ved Capelgaardene i dette Sogn skal, efter Sagnet, have ligget et Capel og Nonnekloster, hvorfra endnu fortælles om en underjordisk Gang til Refektoriet i Munkeklosteret, og Nedgangen vistes i den forrige Fæstald, hvor Koerne stode i Munkenes gamle Celler.