Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
og mangler Enge og for en Deel Mose. Overhovedet avles neppe
1 Lers Ho til 1 Tde. Hartkorn, og de Fleste skulle have Alt ud af
det indskrænkede Areal Agerjord, hvorfor og Velstanden i dette Sogn
er mindre god.
Agger Sogn*) (Gl. privil. Hrtk. 5. 7. 3. 2r!5. Nyt Hrtk.
20. 1. 2. 2£.) er det ubetydeligste i Amtet, da det kun er en Sam-
ling af smaae Fiskerlejer, men tillige det mærkeligste ved den ulykkelige,
over hele Landet bekjendte, Skjebne, som det, ved sin Kamp med
Naturen og det rasende Hav, har været underkastet. Aagaard skriver
derom: „En ublidere Jordplet, end den, hvorpaa Agger Sogn ligger,
findes maaskee neppe beboet. Sandklitter og Flyvesand er Alt, hvad
her haves. Man bygger og boer her alene paa Sand, og det teet
ud til det brusende Vesterhav. De fire nordlige Byer have aldeles
ingen Agerdyrkning, og ikke engang Muld til en Hauge." Dog
sees der smaae Agre med lidt Vaarkorn paa det tilgroede Flyvesand
i Gronningertte, saavel til Aalum, som meest til Dster-Agger. Der-
imod ere de Græsmarker, som Toft og Ron for havde paa Land-
tungen ved Fjorden, aldeles odelagte ved Havets senere Oversvømmelse,
og de fleste Beboere have derfor maattet flygte (som for er omtalt).
Bed Canalens Dannelse (hvorom Mere siden) ere Levningerne af
Ron adskilte fra det ovrige Sogn, og, om de ikke, som rimeligt,
Alle nodes til at vige for Havet, ville de venteligere blive henlagte til
Harboore Sogn og Ningkjobing Amt. Sognet er deels odelagt af
Havet, som har bortskyllet Meget; og Aalum Skov (som Aagaard
omtaler S. 80) laae tildeels langt ude i det nuværende Hav; deels
har Sandflugten bedækket Jorderne, der 1671 skulle have staaet for
50 Tdr. Hrtk. Paa den næsten 2 Miil lange Tunge, som adskilte
Vesterhavet fra Liimfjorden, laae mange 1000 Tdr. Land i en stor
Slette, som til Vesten var beskyttet af Sand- og Smaasteens-Bakker,
imod Ästen var en flad Slette langs med Fjorden, der ved Hoivande
beskyllede den. Grunden var fed Blaaleer eller Klæg og afgav en
fortrinlig Græsning, meest tilhørende Vestervig Kloster, som i denne
') Det regnes af Aagaard til Hassing-Herred, hvortil det i Virkeligheden
hører, men i Labelværket er det anført under Refs-Herred, hvormed
og Amtskortet stemmer.