Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
100 og mangler Enge og for en Deel Mose. Overhovedet avles neppe 1 Lers Ho til 1 Tde. Hartkorn, og de Fleste skulle have Alt ud af det indskrænkede Areal Agerjord, hvorfor og Velstanden i dette Sogn er mindre god. Agger Sogn*) (Gl. privil. Hrtk. 5. 7. 3. 2r!5. Nyt Hrtk. 20. 1. 2. 2£.) er det ubetydeligste i Amtet, da det kun er en Sam- ling af smaae Fiskerlejer, men tillige det mærkeligste ved den ulykkelige, over hele Landet bekjendte, Skjebne, som det, ved sin Kamp med Naturen og det rasende Hav, har været underkastet. Aagaard skriver derom: „En ublidere Jordplet, end den, hvorpaa Agger Sogn ligger, findes maaskee neppe beboet. Sandklitter og Flyvesand er Alt, hvad her haves. Man bygger og boer her alene paa Sand, og det teet ud til det brusende Vesterhav. De fire nordlige Byer have aldeles ingen Agerdyrkning, og ikke engang Muld til en Hauge." Dog sees der smaae Agre med lidt Vaarkorn paa det tilgroede Flyvesand i Gronningertte, saavel til Aalum, som meest til Dster-Agger. Der- imod ere de Græsmarker, som Toft og Ron for havde paa Land- tungen ved Fjorden, aldeles odelagte ved Havets senere Oversvømmelse, og de fleste Beboere have derfor maattet flygte (som for er omtalt). Bed Canalens Dannelse (hvorom Mere siden) ere Levningerne af Ron adskilte fra det ovrige Sogn, og, om de ikke, som rimeligt, Alle nodes til at vige for Havet, ville de venteligere blive henlagte til Harboore Sogn og Ningkjobing Amt. Sognet er deels odelagt af Havet, som har bortskyllet Meget; og Aalum Skov (som Aagaard omtaler S. 80) laae tildeels langt ude i det nuværende Hav; deels har Sandflugten bedækket Jorderne, der 1671 skulle have staaet for 50 Tdr. Hrtk. Paa den næsten 2 Miil lange Tunge, som adskilte Vesterhavet fra Liimfjorden, laae mange 1000 Tdr. Land i en stor Slette, som til Vesten var beskyttet af Sand- og Smaasteens-Bakker, imod Ästen var en flad Slette langs med Fjorden, der ved Hoivande beskyllede den. Grunden var fed Blaaleer eller Klæg og afgav en fortrinlig Græsning, meest tilhørende Vestervig Kloster, som i denne ') Det regnes af Aagaard til Hassing-Herred, hvortil det i Virkeligheden hører, men i Labelværket er det anført under Refs-Herred, hvormed og Amtskortet stemmer.