Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
105 imod Norden ved Fjorden, men ved Oversvømmelserne er denne Herlighed tabt. Lyngs (Gl. Hrtk. 151. 1. 3. 1. Nyt Hrtk. 139. 7. 3. 2|.) har ligeledes stærke Leerjorder, men de falde lavere, tungere og kolde, og have ei dm gode Muldblanding, som de bedste af Hvidberg Sogns Jorder. Det har Nodleer og paa sine Steder Qvægsand til Under- lag, især imod Norden; Iestrup har meest Gruus. Sondberg (Gl. Hrtk. 129. 5. 1. Nyt Hrtk. 136. 7. 1. 4.) har lettere, mere sandblandede Jorder, med asvexlende Leer og Sand i Underlaget, Aften for Byen lettere og mere sandblandet, imod Vesten mere muldrig og bedre, ligesom og til Hellero. De ere bedre Kornmarker, men ringrre Græsmarker, end i de nordlige Sogne. Til Sondberg By ere de jevne. Den nordlige Mark falder lavere og mere leerrig. Ved Hellero, som langs med Dst- og Sydsiden, er Sognet meget bakket, og Jorderne falde her skarpe og sandige. Odby (Gl. Hrtk. 141. 1. Nyt Hrtk. 158. 3. 1J.) har igjen mere muldlerede Jorder, men lettere, end i de nordlige Sogne, saa at de ere skikkede til alle Sorter Korn. De sydligste ere de hoieste og skarpests, imod Norden falde de lavere, saasom ved Uglev, der har endeel tunge, kolde Leerjorder, og ved Vjorndal blive de hoiere med mere Muld, hvor de igjen hæve sig op imod Hvidleergravene. Hertil horer og det til Amtets sydligste Spidse ved Ottesund lobende, i Miil lange Drav, som bestaaer af Steen og Gruus og er tildeels uskikket til Dyrkning. Paa dette Land er der kun Lidet Mose og uopdyrket Hede, og hoist ubetydelig Hobjergning. Da desuden, iscer i de nordlige Sogne, Hartkornet er meget hoit, Uddrifterne langs med Fjorden og de ^toser, som derved haves, ere odelagte, og Fiskeriet, som her for ernærede saa mange Familier, tildeels er ganske gaaet tabt: saa er Belstanden nu her i Almindelighed mindre god, end i det egentlige Thy. Til Refs-Herred regnes og i geistlig Henseende den Ajlen for Thyholm liggende, | Miil lange og Z Mill brede, Jegindo (Gl. E 92. U -. 2. Nyt Hrtk. 82. 7. 1.), som har jevne, muld- an ige Jorder, særdeles beqvemme for al Slags Vaarkorn. I den fy ige og vestlige Deel, især omkring Kirken og til den forrige Proeste-