Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
gaard, falde Jorderne lette og mere sandige; de bedste Jorder ere
midt over Den imellem Norby og Jbsted, som igjen har hoiere og
lettere Jorder. Underlaget er deels guult Leer, deels rodagtigt Sand,
i Midten paa de laveste Steder Klæg. Ogsaa denne A led meget
ved Oversvømmelse af Fjorden, som da deelte den i tvende Dele,
hvilket endnu ved Hoivande sinder Sted.
Vi have da seet, at den største Deel af Thy har en seig,
gjenstridig Jordbund, og det er klart deraf, at dens Dyrkning ud-
kræver megen Kraft; stærke Heste og svære Redskaber ere nødvendige,
ligesom det og er fornødent, hvor Leret er overveiende, med
Opmærksomhed at iagttage den rigtige Scedetid, som indskrænker
sig til faa Dage. Det varer længe, inden Fugtigheden synker
igfennem Leret, og for nytter det ikke at faae; men, faaer Foraars-
Torken for megen Magt, da binder den Jorden til en saa haard
Skorpe, at den ikke uden største Besværlighed kan bearbejdes. Men,
blive de faa beqvemme Dage benyttede med Kraft og Klogskab, da
siaaer det sjeldent feil, at Arbejder jo lonnes med rige Afgrøder.
Ofte er det Tilfældet, at Hosten er næsten tilendebragt paa
Mors og i det nordlige Thy, imedens den derimod til samme Tid
neppe er begyndt paa de stærkt lerede Jorder i det sydlige Thy.
Mors
indtager i det Hele den frugtbareste Deel af Amtet, og den har
messt et sortmuldet Jordsmon, mere eller mindre leerblandet. I
Norre-Herred ere Jorderne i det Hele taget tungere eller mere lerede,
end i Sonder-Herred, som har mange sandede Jorder, hvoraf en
ikke liden Deel er lyngbegroet Hede, men en saadan Forskjellighed i
Jorderne indskrænker sig ikke til noget vist Strog, mindst i Norre-
Herred, hvorfor vi, ligesom i det Avrige af Amtet, ville nærmere
betragte de enkelte Sognes forskjellige Jorders Grundbeskaffenhed.
Fra Thy komme vi over Vilssund forst til
d^ørre-Herred.
Deri har Solberg Sogn (Gl. Hrtk. 173. 6. 3. 1. Nyt
158. 2. 3. I4.) stærktlerede, tunge, men tillige muldrige og
meget frugtbare morder, meest jevne, hoiere og skarpere imod Syd
til Mellem-Zolby — saaledes har Jolbygaard sort, leerblandet Muld
med Leer og Gruus til Underlag — og imod Norden op imod Sundby.