Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
107
Som almindeligt i dette Herred, have Indmarksjorderne mere Muld,
i 1 ü 2 Fods Dybde, Udmarkerne mindre og falde derved skarpere,
og næsten udelukkende med Guulleer til Underlag. De hore til de
stærke Hvedejorder, ligesom og de til
Sundby*) (Gl. Hrtk. 190. 3. 3. ij. Nyt Hrtk. 168. -.
2| ) f hvilke endnu ere stærkere og mere leerblandede, saa at de ved
Foraarstorken bindes som et Logulv. De ere især Norden og Dsten
for Byen meget bakkede og besværlige at drive, og en stor Deel af
Udmarken bestaaer af en fidtet eller, som man kalder det, beget Jordart,
hvori næsten ingen Muld er at see, og som efter faa Dages Torke
saaledes kan binde Korn og Græs, at det aldeles standser i Vcexten,
naar ikke en god Negn betimeligen oploser Jorden. Er Veirliget
derimod nogenlunde gunstigt, og det benyttes med Kraft, yde ogsaa
disse stive, klæg- og moragtige Jorder, naar de oplives med Mergel,
hvoraf de ei synes at kunne faae nok, og med Gjode, særdeles rige
Afgrøder, især af Straa, Klover og Græs; men de synes kun
skikkede til Vaarsceden, da Jorden ved Foraarstorken saaledes bindes,
at Vintersæden, som ei bruges der, vilde hindres fra at spire i Veiret.
I vedholdende Regnveir og om Esteraaret blive de som en Leer-
æltning, hvori Mennesker og Dyr synke ned, og man kan neppe
trække Fodderne til sig igjen. Af denne Beskaffenhed ere og Jorderne
til Klitgaard og den største Deel af Markerne til Faartoft, derimod
har Overgaard, hvis Jorder ere de hoieste i Sognet og meget bakkede,
skarpere og magrere Leerjorder. Her findes mange store Bondergaarde
paa 12 til 16 Tdr. Hartkorn; men de have og rigeligt Agerland,
10 a 12 Tdr. pr. Td. Hrtk. De ei betydelige Enge, som for
havdes ved Fjorden og Dsten for Sognet ved Bjerby, ere nu ved
Fjordens Oversvømmelse tildeels ødelagte. Mose og Hede mangler
det næsten ganske.
Af Flade**) Sogn (Gl. Hrtk. 165. 2. 2. 2. Nyt Hrtk.
180. 3. i. 1.) er den nordlige Deel hoi, bakket, sandig og skarp
op imod Salgjerhoiene og imod Vesten henimod Gulderup til Sundby;
') Paa den sondre Side af Sundby Kirke er en Steen med Nuneffrist,
som omtales i Marm. Dan. Tom. II. S. 265.
**) Ogsaa her er i Kirken en Steen med afbildet Kalk og Disk og en
Indskrift over Stephanus eaccrdos, obiit MCDL v. Marm. Dan.