Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
107 Som almindeligt i dette Herred, have Indmarksjorderne mere Muld, i 1 ü 2 Fods Dybde, Udmarkerne mindre og falde derved skarpere, og næsten udelukkende med Guulleer til Underlag. De hore til de stærke Hvedejorder, ligesom og de til Sundby*) (Gl. Hrtk. 190. 3. 3. ij. Nyt Hrtk. 168. -. 2| ) f hvilke endnu ere stærkere og mere leerblandede, saa at de ved Foraarstorken bindes som et Logulv. De ere især Norden og Dsten for Byen meget bakkede og besværlige at drive, og en stor Deel af Udmarken bestaaer af en fidtet eller, som man kalder det, beget Jordart, hvori næsten ingen Muld er at see, og som efter faa Dages Torke saaledes kan binde Korn og Græs, at det aldeles standser i Vcexten, naar ikke en god Negn betimeligen oploser Jorden. Er Veirliget derimod nogenlunde gunstigt, og det benyttes med Kraft, yde ogsaa disse stive, klæg- og moragtige Jorder, naar de oplives med Mergel, hvoraf de ei synes at kunne faae nok, og med Gjode, særdeles rige Afgrøder, især af Straa, Klover og Græs; men de synes kun skikkede til Vaarsceden, da Jorden ved Foraarstorken saaledes bindes, at Vintersæden, som ei bruges der, vilde hindres fra at spire i Veiret. I vedholdende Regnveir og om Esteraaret blive de som en Leer- æltning, hvori Mennesker og Dyr synke ned, og man kan neppe trække Fodderne til sig igjen. Af denne Beskaffenhed ere og Jorderne til Klitgaard og den største Deel af Markerne til Faartoft, derimod har Overgaard, hvis Jorder ere de hoieste i Sognet og meget bakkede, skarpere og magrere Leerjorder. Her findes mange store Bondergaarde paa 12 til 16 Tdr. Hartkorn; men de have og rigeligt Agerland, 10 a 12 Tdr. pr. Td. Hrtk. De ei betydelige Enge, som for havdes ved Fjorden og Dsten for Sognet ved Bjerby, ere nu ved Fjordens Oversvømmelse tildeels ødelagte. Mose og Hede mangler det næsten ganske. Af Flade**) Sogn (Gl. Hrtk. 165. 2. 2. 2. Nyt Hrtk. 180. 3. i. 1.) er den nordlige Deel hoi, bakket, sandig og skarp op imod Salgjerhoiene og imod Vesten henimod Gulderup til Sundby; ') Paa den sondre Side af Sundby Kirke er en Steen med Nuneffrist, som omtales i Marm. Dan. Tom. II. S. 265. **) Ogsaa her er i Kirken en Steen med afbildet Kalk og Disk og en Indskrift over Stephanus eaccrdos, obiit MCDL v. Marm. Dan.