Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

108 men, naar man nærmer sig der Sognets Grændser, blive Markerne atter mere og mere leerrige; Syd for Byen dale de med en jevn Skraaning, blive lave, mere muldrige og med Leer til Underlag. Sydligst ligger Herregaarden Nandrup med et betydeligt Areal frugt- bare Jorder, hvoraf Jndmarken har en fed, leerrig Muld, og den bakkede Udmark har mere sandblandede Jorder. Den har rigelig Hobjergning, som Sognet ellers mangler. Sonder-Draaby (Gl. Hrtk. 75. 3. 2. 2. Nyt Hrtk. 68. 1. 2. 2j.) har fuldkomment jevne og lave, tungagtige Jorder, muldlerede, med Leer til Underlag. S er er slev (Gl. Hrtk. 236. 7. 2. Nyt Hrtk. 215. 7. 3. 3.) Jndmark imod Aften indeholder gode, muldrige, leer- blandede Jorder med Leerunderlag, og de ere jevne, uden at falde saa tunge, som ellers almindeligt i dette Herred. Vesten for Byen ere de mere sandige, skarpe og bakkede, og det mere, jo nærmere man kommer Fjorden. Langs denne ere de saaledes bakkede og bolge- formige, undtagen en Deel af Norre-Draaby Marker, som falde lave og side, skjondt de og ere sandblandede. Hesselbjerg ansees for den bedste By paa Mors med et dybt, sortmuldet, leerblandet Jords- mon og Leer - Underlag , ogsaa sort Muld. Imod Norden blive Jorderne igjen hoilcendede, sandede og skarpe forbi Skaregaard ud til den for omtalte Feggeklit, som har en dyb, let, sort Muld. Hovedgaarden See i det Sydlige af Sognet har et stort Areal af skarpere, sandblandet Muldjord med gruset Leer og Sand til Underlag. Eier s lev (Gl. Hrtk. 131. 3. 2. Nyt Hrtk. 100. 4. 3. 4.) har tungere og for en Deel mere leerblandede Jorder med Leer- Underlag. Det er mere hoilændet og bolgeformigt og har mindre Areal. Jordsby (Gl. Hrtk. 92. 1. 1. 2. Nyt Hrtk. 76. 4. 3. 2.) er tungere og sidere, mere leerblandet med Leer-Underlag; det ligger lavt, med jevne Marker, og har lidt meget ved Oversvømmelse. Alsted *) (Gl. Hrtk. 103. 2. Nyt Hrtk. 98. 2. 2.) *) Om Alstedvold, hvorpaa under Erik af Pommcren laae et Slot, hvorom Danske Atlas beretter, og om den i Nærheden liggende Boldhoi, see Schades Beskrivelse over Mors, Side 95.