Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

109 gjor, med sine gode Jorder af en lignende Beskaffenhed, Hesselbjerg By Rangen stridig. Markerne ere deels hoie, deels side, Ind- marken lettere, Udmarken tungere. Skarum har lettere, mere sand- blandet Muld, men Leer til Underlag. Dets Annex Bjerby*) (Gl. Hrtk. 113. 6. Nyt Hrtk. 95. 7. -r.) ligger paa Nordsiden af Den imellem Sundby og Flade, med hvilke Sogne det har Meget tilfælleds. Det er bueformigt, lavt i Midten, hoinende imod Nord og Syd. Den største Deel er saaledes let, sandig og skarp, og for en Deel bakket, men ved Moserne falde Jorderne lave og side. Gulderup har mere tunge, stærke Leerjorder, som ere besværlige at drive ved de mange Bakker; de ere tildeels af samme Beskaffenhed, som de tilgrændsende Udmarker fra Sundby. Den Mose, som derimellem fra Fjorden gaaer ind og op imod Bjerby Bakker, er nu meget udsat for Oversvømmelse af Fjorden og lider derved meget. Tod se (Gl. Hrtk. 206. 2. 2. Nyt Hrtk. 202. 1. 1. 2j.) har gode, leerblandede, dybe Muldjorder med Nodleer til Underlag. De ligge meget hoit, men ere jevne med en næsten umærkelig Skraa- ning. Imod Udsiderne, hvor de ere opdyrkede af Hede, ere de mere sandblandede og have paa sine Steder Sand til Underlag, saasom til Bjorndrup. Til Vodstrup falde Jorderne lavere og tungere. Dette, som de fleste af Sognene langs med Dst- og Nord-Siden, har Mangel paa Eng og Mose, og næsten ingen Hede. Eerslev (Gl. Hrtk. 118. 7. 1. 1. Nyt Hrtk. 120. i. 1. lp er hoilcender; Jorderne bestaae af en let, sort Muld, som dog, hvad Udmarken angaaer, er bleven fordærvet ved Misbrug af Kalk fra de tvende Brud, som findes her i Sognet, og det sees endnu paa Markerne, da næsten al Muld er fortceret, og om Sommeren ere de blottede for Græs. Jndmarken er god Kornmark, som ned forbi Baarupgaardene henimod Galtrup falder lavere oz mere leerrig. Hele Sognet hviler paa en Kalkgrund i større og mindre Dybde, hvilken strækker sig ind under Dster-Jelby Marker. •) Paa Bjerby Kirkegaard er en Gravstccn over Tuffo saccrdos, som var den første lutherske Præst her (v. Marin. Dan.),