Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

110 Galtrup (Gl. Hrtk. 173. 1. 2J. Nyt Hrtk. 185. 7. -. -j.) har lave, næsten horizontalt flade Marker, som almindeligt ere tunge, de bedste til Toving By, hvor de ere fede, med Leer og lidt Sand blandede. Muldjorder og Rodlcer i Underlaget. Hovedgaarden Ullerup har 40 Tdr. Agerland pr. Tde. Hartkorn af særdeles frugtbare, sorte Muldjorder, meest med Leer, paa enkelte Steder Sand til Underlag. De ere jevne, men for en Deel temmeligt lave og tunge. Det er den Gaard paa Mors, som har den rigeste Hoavl, 2 å 300 Læs paa 108 Tdr. Land Eng. Dster-Jolby (OL Hrtk. 50. 7. 3. Ryt Hrtk. 43. 2. 1. har decls hoilcendede, deels side Jorder, med en let, sort Muld og meest Leer-Underlag; imod Norden ere de mere skarpe og gruus- blandede. Imod Sonden har det endeel Kjær og Mose, grændsende til Froslevgaard i Sonder-Herred. Dragstrup (Gl. Hnk. 135. 4. 1. Nyt Hrtk. 100. 2. Z. -3.) har omkring ved Kirken og langs med Fjorden tildeels skarpt- sandede Jorder med Sand-Underlag og udgjor en reen Sandplains, den ringeste Plet i Herredet. Udmarken er mere leerblandet og tung og hæver sig imod Norden. Vester-Jolby ligger hoit, men har jevne Marker, dybere og bedre Muld, med Rodleer til Underlag, lettere og skarpere imod Vesten, end imod Dsten, dog mere let og tor, end det Meste af Herredet, hvorfor de i terre Aar lettere flaae feil. Her dyrkes og mere Nug, end i de fleste andre Sogne. Skallerup Sogn (Gl. Hrtk. 115. 5. 2. 2. Nyt Hrtk. 71. 2. 2. 2.) har meest hoie, tildeels bakkede Jorder, til Skallerup By for det meste lette, muldrige, men frugtbare, da de ligge paa Leer; Torup har tungere Leerjorder. Norre - Herred sees saaledes at have mere eensartede Jorder, end de øvrige Amtets Herreder, almindeligst tunge, stærke Leerjorder, meest skikkede til Vaarsccd, som give udmærkede Afgrøder, og med frodige Græsgange. Det fortjener sikkert nt regnes for den frugt- bareste og bedste Deel af hele Amtet. Sønder- Her red har vel i den vestlige og nordlige Deel paa mange Steder ligesaa frugtbare Jorder, men vi ville, ved paa samme Maade at gjennem-