Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Ill gaae det, faae at see, at det i det Hele maa stage tilbage og har en Deel ringere og skarpere Jorder. Nykjobing Kjobstad og Landsogn (Gl. Hrtk. 98. 7. 2. 2. Nyt Hrtk. 117. 7. 3. -^.) bestaaer, foruden Kjobstadens og Hoved- gaarden Dueholm Klosters *) Jorder, kun af de tvende Rolstrup Gaarde og fire Huse. Til Nyhobing hore henimod 800 Tdr. Land, hvoraf Indmarken for Norden og Dsten er hoi og jevn, bestaaende af sandblandet, dyb og frugtbar Muld med Sand til Underlag, saa at den kun har den stærke Gjodskning fra Staden at takke for sin Frugtbarhed. Udmarken er ogsaa jevn, men tungere, rigelig forsynet med fed, leerblandet Muld og Leer - Underlag, paa enkelte Steder og Sand; men den ligger saa langt borte, især den nord- vestlige Deel, at dens Dyrkning er besværlig. Inden for denne, langs Vesten for og tæt op til Byen, som egentlig for største Delen derpaa er opfort, ligger et, 400 Tdr. Land stort, Overdrev, Gron- marken kaldet, som for var en Fælled, bevoxet med Mos og Smaa- lyng, ellers Mose og Kjær, og brugtes kun til Græsning. 1824 blev det udskiftet, godt udgroftet, og er nu næsten ganske opdyrket. Det bestaaer af Mor i en Tykkelse af | til | Alen og derunder Aften for Landeveien Fjordgruus, blandet med Snegle og Muslin- ger, og Vesten for Leer med et nogle Tommer tykt Mellemlag af Liimkalk. Det har lidt meget ved Oversvømmelse, da det næsten ligger lige med Fjorden, som ved Hoivande nu sætter det ganske under Band, saa at Byen tildeels bliver omflydt. Endelig har Byen endnu en lille Fælled, Arhagen kaldet, som beskytter Havnen. Dueholm Indmark bestaaer af sandblandet, sort Muld, med Sand- Underlag, og paa sine Steder Nodleer; den er højtliggende og temmelig jevn; Udmarken, kaldet Eeghoi, har sort, fed, leerblandet Muld med Underlag af Leer. Den har desuden betydelige Strækninger af ♦) Om det i Middelalderen saa berømte Munke-Kloster, kaldet Mona- stcrium Sti. Johannis 'Hierosolymitani & Mariæ Magdalena;, see Marrn. Dan. og Daugaards Klosterhistorie. Kirken er nedreven, men den gamle svære Hovedbygning med sine høie Kjeldere pryder endnu Gaarden. Efter Reformationen blev Mors et kongeligt Lehn under Dueholm Kloster, hvor Lehnsmændcne boede, og siden et konge- ligt Amt, indtil det 1794 kom til at hore under Thisted Amt.