Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
112 Eng, Mose og Hede. Nolstrup Gaardene have en lav, sid og tung Mark med Underlag af Leer. Lod der up (Gl. Hrtk. 213. 7. 1. 2. Nyt Hrtk. 225. 7. 2.) har i den nordlige Deel af Sognet omkring ved Lodderup By og Frydsbrond temmelig jevne, sortmuldede Leerjorder, som hverken kunne siges at ligge hort eller lavt, og kun paa de laveste Steder falde de tunge og side. Underlaget er meest Rodleer, men derunder sikkert Kalk, som Hvidleer - Gravene ved den sidstnævnte Gaard og paa Lodderup Byes Mark, et Stykke Norden for den op imod Thorshoi, tyde paa *). Fredsoby t Vestsiden grcendser nærmere til Heden og har derfor skarpere, magrere Leer, som paa sine Steder og falder tung og kold; men den sydlige og østlige Deel af Sognet, med Byerne Farup, Legind og Kaarup, har meget sandblandede Jorder med rodt Sand til Underlag; til Farup ere Markerne jevne, men til de andre Byer overalt meget bakkede og besværlige. Elso (Gl. Hrtk. 116. 7. 1. Nyt Hrtk. 83. 6. 2. 2’.) har Jorder af samme Beskaffenhed, som den nordlige Deel af Lodderup, imod Dsten tunge og lave, imod Vesten hoitliggende og skarpe op imod Leergraven ved Oxendal, og der er og Kridtet misbrugt, saa at Udmarkerne nu næsten mangle Muld. Lorslev (Gl. Hrtk. 81. 1. 1. 1. Nyt Hrtk. 69. 7. 1. 1|.) er det Sogn paa Mors, som i det Hele har de daarligste Jorder, skarptsandede, med rodt Sand til Underlag, fulde af Hoie, nogne og lyngbegroede Sandbakker, hvorimellem den dyrkede Jord er opbrækket; og deri er den daarligste Deel tillagt Prcestegaarden. Vesten for Byen ere de bedste Jorder, og henimod Nebelgaarden og til Vittrup ere de jevnere, have mere Muld og deri noget Leer. Den ostlige Deel derimod, imellem Kirken og Hoiriis, bestaaer meest af Sand- *) Den midterste Deel af Den hviler sikkert paa Kalkgrund, der begynder, saavidt hidtil er opdaget, | Miil Vesten for Nykjøbing (om ei tæt ved Byen, som Lkkmkalken i Kjæret leder til at antage) og strækker sig hen imod Mollerup og imod Nord til Oster-Jolby, Eerslcv og Tødse. De mærkeligste Gruber træffes ved Froslevgaard, Eerslcv, Lodderup og Frydsbrond, og Oxendal Syd for Thorshoi i Elsø Sogn. (v. tzchadcs Beskrivelse, S. 103)