Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
Thisted Amt l'Mr imellem 56° 35' og 57° 10z nordlig Brede og fra 3° 11/ til 4° 23' vestlig Længde fra Kjøbenhavns Meridian. Det grcendser imod Vesten og Norden til Vesterhavet, imod Dstcn til Hjørring ^lmt og Liimfjorden og imod Sonden til Liimfjorden og Ringkjobing Amt, hvorfra det saakaldte Pceledige midt paa Landtungen imellem Havet og Fjorden adskiller det; men, undtages den smalle Land- strimmel af c. I Mills Længde imellem Pælediget og Agger Canal, hvorpaa Levningerne af Thybo-Ron By og Toftegaardene ligge, og som endnu hore under dette Amt, er det paa de 3 Sider ganske omflydt af Havet og Fjorden og danner nu en Halvo, som er land- fast imod Nordost med Hjørring Amt i en Brede af næsten 3 Miil, og i Forening med Vendsyssel udgjor det nu en D. Dets Længde fra Hjørring Amts Grcendse til dels sydligste Punkt ved Ottesund er 13 Miil, og dets Vrede imellem Havet og Fjorden fra | til 3 Miil. Den største Brede er fra Roshagen i Hansted Sogn, hvorom Vesterhavet dreier imod Norden, til Malle i Sennels Sogn, 3 Miil, den mindste Brede fra Vulbjerg til Han-Veilen, | Miil. Deel af Thy, som ligger Sonden for Thisted, holder en jevn Brede fra 2 til Mill. Man kan herunder adskille trende Hoved- dele: l) »efterhan-Herred med tilhorende Halvo Hanners, som begrcendses imod Dsien af Bygholms- og Han-Neilen, imod Vesten af Veslos Veile (saa kaldes de Bugter af Liimfjorden, som her strække sig ind i Landet imod Havet indtil 1| Miils Længde og | t*t 2 Müls Brede med saa flakt Vand, at der paa flere 'Steder kan kjvres over, naar ei Hoivande hindre Passagen, og i det Viewed ere de sikkre Overkjorselssteder betegnede med hoie Steen, som til Mærke ere nedsatte der i Vandet, da Farten derover ellers vilde være 1