Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
2 farlig formedelst de dybe Huller og Qvcegsandet, som forefindes der i Mængde). Denne Deel er nærmest beflcegtet med det tilgrændsende Vendsyssel, i Henseende til Folkeflag, Jordbund m. m.; 2) Thp eller Thpland, som i en Strækning af 9| Miil, fra Rodbro, hvor det stoder til Hanherred, til den sydligste Grændse, indbefatter den største Deel afAmtet. Hertil horer Halvøen Thyholm, som kun er landfast med det øvrige Thy ved den smalle Landstrimmel, kaldet Dravet, der nu ved Stormflod, siden Havets Gjennembrud ved Agger, overskylles af Fjorden; 3) Mors, den største af Verne i Llimfjorden, 5 Miil lang og ig til 2 Mill bred. Dertil hore de to smaae Aer: Agero, som ved en Veile er adskilt fra Karby Sogn, hvortil den horer, og Jegindo, der i verdslig Henseende horer til Mors, men i gejstlig Heuseende ligger under Refs Herred i Thy. Thisted Amt indbefatter, siden 21de Juni 179 i: 1) en Deel af det forrige Aastrup Amt, nemlig Vesterhan - Herred; 2) Arum Amt, som udgjorde den nordlige Deel af Thy, og hvorunder Thisted horte; 3) Vestervig Amt, der bestod af det sydlige Thy; og 4) Due- holm Amt, som strakte sig over Mors. Denne D var*), ifølge „Danske Atlas", for Reformationen en gejstlig Forlehnina, som havde Navn af Provsti og strakte sig tillige over Hanherred. Efter Neformationen var Mors et kongeligt Lehn under Dueholm Kloster, hvor Lehnsmcendene boede; men ester Souveraimteten, 1660, blev det et kongeligt Amt, kaldet Dueholm Amt. Arent Berentsen siger om Mors i sin Beskrivelse, kaldet „Dannemarks og Norges frugtbare Herlighed", 1. V. S. 165: „Dette Land, saavidt den geistlige Jurisdiction anlanger, folger Vendelbo-Stift, men al verdslig og Herreds Tingenes Hoihed og Herlighed henhorer under Halds Slots Lehn, som er i Ommersyssel i Viborg Stift, alligevel at samme Land tvende smaae egne Lehne haver, nemlig Dueholms Kloster og Lundsgaard" (Herregaarden Lund). Nu udgjor det, som bekjendt, eet Amtmandffab, eet Amtstue- district, 4 verdslige Jurisdiktioner, 4 Provstier, een Landvcesens- commission, 2 Tiendecommissioner; det har 2 Kjobstceder, 7 Herreder, 45 Pastorater og 94 Landsbysogne, saaledes fordeelte: ♦) v. Provst Schades Beskrivelse over Den Mors, 1811, Side 80. — - L . .