Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
123 «r bleven forbedret. Af det derimod, som ligger Vesten for Kiceret, er en -liden Deel ganske fordærvet; det Vorige er vel efterhaanden bragt under Dyrkning, men er dog meget sandigt." Paa den saa- kaldte Hanstholm, den nordvestlige Pynt af Jylland, har Flyvesandet anrettet mindre Skade, hvilket formodentlig skyldes den hoie Be- liggenhed. Ved Beplantning og Besaaning med Klittag er man nu saa temmelig bleven Herre over Flyvesandet; men fuldkomment at sikkre sig imod dets Udbredelse vil maaskee aldrig lykkes; thi, foruden at det er ansttt for et ligesaa frugteslost, som efter Omstændighederne uoverkommeligt Arbeide, at faae de mange uhyre Sandbanker besatte med tilstrækkelige Planter, kaster Havet ideligen nye Sandmasser op paa Kysten. Hvad Arbeide det har kostet, at faae de mange Klik- bakker og jevnere Klitstrcekninger beplantede, og hvad det endnu koster at vedligeholde de ældre Plantninger, er let at indste. Denne Ved- ligeholdelse og det Arbeide, den Tid og de Opoffrelser, som derpaa anvendes, kunde maaskee ogsaa paa mange Steder undgaaes eller dog betydeligen lettes, dersom Klitterne bleve med større Strenghed fredede for Kreature. Nogen fuldkommen Fredning er ikke nødvendig; endnu mindre er den ivoerkscettelig, ikke jrist saa meget med gensyn til Bauskelig- heden, ja Umuligheden af at tilvejebringe et ganske paalideligt og aar- vaagent Tilsyn paa saa vidtløftige Strækninger (hvilket desuden maa udoves af dem, som selv for meget ere interesserede deri for sig selv, for Venner og Frænder); men de Mange, som (egentligen fra Be- gyndelsen af i for stort Antal) ere bosatte her, kunne umuligen soutenere sig, uden at afbenytte de Hjælpekilder, som Klitterne frem- byde til deres Kreatures Underholdning. Men lige saa onstelizt som det paa den anden Side er, om de Byrder, Klitarbeidet paa- lægger saa stor en Deel af Amtets Befolkning, kunde lettes (hvilke nu, siden Forordningen af 6te Marts 1838 fritog den Deel af timtet for Deeltagelse, som har over 3 Miil i lige Anie til Klitterne, falde saa meget tungere paa dem, der ere blevne tilbage om Ärbeidel) .* saa afgjort synes det at være, at Klitplantningerne evindeligen maae trænge tit Vedligeholdelse under Tingenes nuværende Gang. Hvert 'lar tilsiges nu til dette Arbeide et heclt Sogns Beboere at mode