Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

124 part een Dag, af Hjælpesognene for hver 8 Tdr. Hartkorn med en Vogn, 2 Heste og 8 Karle, eller uden Vogn og med 12 a 11 Karle. Saa mange har han ei til sin Raadighed eller kan faae faa let, da hele Sognet ftal arbeide paa een Dag; og, om han end kunde faae Tilladelse til at komme i flere Dage med færre Folk, faa er det i alt Fald naturligt, at, jo længere han boer fra Klitterne, jo mere maa han onske sig befriet fra at præstereArbeidet in natura. Han leier da Klitboerne til at forrette det, om ikke heelt, saa dog for en Deel, og herved er der virkeligen aabnet Klitboerne et Slags Nærings- ver, som bidrager ikke Adet til deres Underhold. De lade sig altsaa betale for at plante i Klitten, hvor deres egne Kreaturs soge Under- hold; Arbeidet er derved som oftest spildt, og Efterplantning paa up nødvendig. Ogsem med Menneskehænder skades Klitterne stundom, idet Klittaget oprykkes og bortstjæles til Tækning og Foder for Krea- turene, og Nodderne oprykkes af Rævlinger og Graariis til Fiske- kurve, Feiekoste og andre Smaasornedettheder, vel og til Brændsel. Hvor Klittaget nogenlunde har befæstet Sandet, hvad nu allerede er Tilfældet overalt, naat hine store Klitbakker midtages, som desuden i deres nuværende Skikkelse aldrig kunne egne sig til at dyrkes, der kunde man gjerne, uden at befrygte Fare, begynde at ploie og besaae Klitterne. Ja, ligesom Ploven er det Redskab, man sra forsi af anvender til at danne de Furer, hvor Klittag plantes eller saaes, saaledeZ er det netop forstandig Pleinmz og Dyrkning, der skal bane Veien til at forandre Klitternes vilde Tilstand; thi, naar de dyrkes med passende Korn- og Græsarter, fremkommer efterhaanden Muld og Grønsvær derpaa af de forraadnede Stubbe. Der blev for nogle Aar siden gjort Forsøg med at bruge en af afdød, Iustnsraad Tha- gaard opfunden Haandplov til at trækkes af Mennesker paa de Bakker, hvor Heste ei kunde gaae; men den fandtes ei at kunne trække Furerne til at sætte Planterne i dybt nok, hvorfor det igjen opgaves. Der bruges nu Spader og Plantestokke paa den af Esmarch beskrevne Maade. Ogsaa blev der da opmuntret meget tkl Kartoflernes Dyrk- ning i Klitterne. De avles der af Beboerne; men, hvor Klitterne ei ere desbedre befæstede og en stærk Grønsvær dannet, saa at der atter kunde befrygtes Sandflugt, gjore de ved den mere Bearbejdning Jorden saa los, at man maatte frygte for, derved kunde forvoldes