Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
127 Gceblags Tykkelse, som Mellemlag imellem Mulden og Hvidleret. Tog er den ei haardere, end at Ploven kan opbryde ben; men den bob og ufrugtbar, hindrer meget Vegetationen, da Planternes Rodder ei kunne trænge derigjennem, og, naar den ligger for nær, henvisner Græs og Korn under Sommerens Torke, da Jorden saa let udtorres. Udsat for Luftens Paavirktting synes den vel omsider at kumte frugtbargjores; men den behover flere Aars Bearbejdning, førend den kan tilstrækkeligeit smuldres og stilles ved de i for stor Mængde for Planterne skadelige Jerndele. Den rode Ahl fore- kommer og, som for bemærket, i den daarligste Deel af Nesterhan- Herred, i Kollerup og Hjortdal Sogne, og hist og her i Midten af Hassing-Herred, paa de gruusagtige Marker, der ere opdyrkede af Hederne (kan maaskee rettere kaldes Gruusahl, som en Mellemting imellem Sand- og Steettahl); men denne er ei saa haard og fast, som den sorte Ahl i Hillerslev-Herred, forekommer i mindre Pletter og tyndere Lag og skader saaledes ei saa meget Vegetationen. Paa Mors er det mig ei bekjendt, at Sandahlen træffes; ligesaalidet vides Steenahl at være funden i dette Amt. Derimod forekommer Iernahlen, Myremalm, hist og her i Moserne, fan fom ved Loving i Galtrup Sogn paa Mors. denne „sorte Aare„, som den og kaldes, der i en saa udbredt Strækning forekommer især i den ffarpeste Deel af Hillerslev- Herred, horer til Jordens oprindelige Grundbeskaffenhed, eller i Tiden har dannet sig, del lader sig maaskee neppe afgjore; men til den sidste Mening helder Forfatteren, idet han har tænkt sig dens -dannelse saaledes: Disse Jorder bleve for vel 100 Aar siden op# bygede af Hede med Hvidleer, og da toges vel 12 a 16 Kjcerve af ui)eu kdjodning. Derved blev al Humus forteeret, og Kalken ' den hidsige Jordbund forbrændte det, som ei gik over i Vegeta- bitiøvjiø, til Kul. Dette blandede sig med Sand, som overfog Jorderne og v<d Dyrkningen sank ned paa Bunden af Plovfuren, og ril- l'ge med de Jerndele, som Lyngen afsatte. Efterat Jorderne forste and havde givet saa længe, de kunde, laae de igjen udyrkede lgbnnnn en lang Række af Aar, indtil de havde samlet en tynd eepe, og, naar man da tog fat paa dem igjen, kom Ploven siden mgensinde dybere, da man fandt, at det ei kunde betale sig, at plvie