Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
127
Gceblags Tykkelse, som Mellemlag imellem Mulden og Hvidleret.
Tog er den ei haardere, end at Ploven kan opbryde ben; men den
bob og ufrugtbar, hindrer meget Vegetationen, da Planternes
Rodder ei kunne trænge derigjennem, og, naar den ligger for nær,
henvisner Græs og Korn under Sommerens Torke, da Jorden saa
let udtorres. Udsat for Luftens Paavirktting synes den vel omsider
at kumte frugtbargjores; men den behover flere Aars Bearbejdning,
førend den kan tilstrækkeligeit smuldres og stilles ved de i for stor
Mængde for Planterne skadelige Jerndele. Den rode Ahl fore-
kommer og, som for bemærket, i den daarligste Deel af Nesterhan-
Herred, i Kollerup og Hjortdal Sogne, og hist og her i Midten af
Hassing-Herred, paa de gruusagtige Marker, der ere opdyrkede af
Hederne (kan maaskee rettere kaldes Gruusahl, som en Mellemting
imellem Sand- og Steettahl); men denne er ei saa haard og fast,
som den sorte Ahl i Hillerslev-Herred, forekommer i mindre Pletter
og tyndere Lag og skader saaledes ei saa meget Vegetationen. Paa
Mors er det mig ei bekjendt, at Sandahlen træffes; ligesaalidet vides
Steenahl at være funden i dette Amt. Derimod forekommer
Iernahlen, Myremalm, hist og her i Moserne, fan fom ved Loving
i Galtrup Sogn paa Mors.
denne „sorte Aare„, som den og kaldes, der i en saa
udbredt Strækning forekommer især i den ffarpeste Deel af Hillerslev-
Herred, horer til Jordens oprindelige Grundbeskaffenhed, eller i Tiden
har dannet sig, del lader sig maaskee neppe afgjore; men til den
sidste Mening helder Forfatteren, idet han har tænkt sig dens
-dannelse saaledes: Disse Jorder bleve for vel 100 Aar siden op#
bygede af Hede med Hvidleer, og da toges vel 12 a 16 Kjcerve af
ui)eu kdjodning. Derved blev al Humus forteeret, og Kalken
' den hidsige Jordbund forbrændte det, som ei gik over i Vegeta-
bitiøvjiø, til Kul. Dette blandede sig med Sand, som overfog Jorderne
og v<d Dyrkningen sank ned paa Bunden af Plovfuren, og ril-
l'ge med de Jerndele, som Lyngen afsatte. Efterat Jorderne forste
and havde givet saa længe, de kunde, laae de igjen udyrkede
lgbnnnn en lang Række af Aar, indtil de havde samlet en tynd
eepe, og, naar man da tog fat paa dem igjen, kom Ploven siden
mgensinde dybere, da man fandt, at det ei kunde betale sig, at plvie