Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
128 mere Jord op. Derved dannede sig tillige, hvor Ploven idelig gik, en Jernskorpe, som end mere bandt Sandel, og det blev til Ahl. Dette synes og at bestyrkes ved, at den almindeligt forekommer i en ringe Plovfures Tykkelse, men kun i nogle Tommers Dybde, paa de Marker, hvor Sandflugten har havt et svagt Streg, og blot paa de forhen opdyrkede Udmarker. Det stemmer og tildeels med den Formodning, som Dalgas fremsætter om Ahlen i Hedeegnene (cfr. hans Beskrivelse over Ribe Amt, Side 7). Kiesel forekommer her og i Mængde i Flintstenene, som træffes næsten overalt i Jorden, men især i Kridtgravcne i stor Mængde. Der er den almindeligt grov og skjor og springer sjeldnere i glatte Stykker. Den ligger meest i horizontale Lag, afvexlende med de saakaldte Bleger eller Kalksteen, i store Stykker, som ere ujevne, hullede, indsprcrngte med Kalk, og ofte sees der Kalklag midt inde i dem, naar de slaaes itu. Da Indtrykkene af andre omgivende Gjenstande og organiske Produkter, som ofte træffes inde i Flint- stenen, tyde paa, at de ere dannede i 2iden z saa er der Meget, som taler for den Mening, at Kalkstenen kan forhærdes og gaae over til Flint, muligt denne og udvendig fra ved Luften atter forvlttces og gaae over til Kalk *). De store Flintsteen, som lægges til Side, naar Blegerne brydes, og almindeligt ere af en Vægt fra 10 til 200 Pd., bruges af de Omkringboende til Steengjerder og i de lave Udvægge i Udhusene, hvori deres Forvittring ei er mærkelig, naar de ei formeger ere udsatte for Vind og Luft. At flaae Flinten til Gevccrsteen, som en Industrigreen, eller bruge den til Glas, er ei her kjendt. De saakaldte Rullesteen findes her i stor Mængde, saavel i Over- som i Underlaget, og besværliggjore Jordens Behandling. Under Navn af Agerstene eller Der, ere de Thyboen bekjendte, og hvert Foraar anvender den driftige Bonde megen Omhu, for at samle dem saa nore som muligt af sine Agre, især af Rug- og Klover-Markerne. Især er Hassing-Herred rigt paa denne Art Steen, imedens det i den nordlige Deel af Thy, hvor Hvidleret er fremherskende, meest er smaae Flintsteen, som ere indblandede i Ager- ♦) Cfr. Chaer's for nævnte Skrift, 2den Deel Side 56.