Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
129 iocben. Disse Smaasteen træffes i saa stor Mængde, især paa de skarpere Marker, hvor megen og dyb Muld ei er fremherskende, at Ploven, naar den gaaer, rasler derpaa, som paa en Steenbro, og deres Opsamling er et næsten uoverkommeligt Arbeide. De fore* tomme og under større Skikkelse, tjenlige til Brosteen, Diger og Brondsætning, men nu i Almindelighed kun paa raae Jorder, der opbrækkes, eller dybere i Jorden, da de ere opsamlede paa de dyrkede Marker. Pag Mors, især i Norre-Herred, forekomme de ei i den Mængde, som i Thy, ligesaalidet i Vesterhan-Herred, hvor de fleste findes i Vuust Sogn. Derimod i de ostlige Sogne, som i Kjettrup og Gjottrup, ere der meget faa. De store Kampsteen forekomme nu sjeldnere, da de, der kunne lade sig klove regelmæssigen, soges med Begjerlighed og meest ere bortforte. Især, efterat det er blevet saa almindeligt, at opføre Grundmuur her i Amtet, bruges de meget til "Grundstene under Murene, for at lægge en fastere Grund og derved tillige spare paa Muurstenene. Mange Thyboer have en stor Færdighed i at klove dem, almindeligt med Jernkilec i indhugne Huller, i fiirkantede Stolper 0 u 8 Tommer i □, og een Alen deraf betales almindeligst med 10 å 16 Sk. Courant efter Længden; thi de lange ere især sogte til Ledstolpec og til Stolper i Husene i denne paa Træ saa fattige De, i hvilke Aarerne ei gaae lige, at de kunne frembyde glatte flader, eller som ere saa haarde, at de ei kunne kloves, bruges til Steendiger. Den største Kampsteen, som vides at være funden her, var paa Todbol Mark; den blev betalt paa Stedet med 5 Rbd., Kjoberne gave 100 Rbd. for at faae den udkastet og klovet. Mange Gravhoie blive og udkastede for Stenettes Skyld, og de Tteen, der findes i den for omtalte Kæmpegrav i Heltborg, har jeg hort vurdere til 100 Specier. Intetsteds her i Amtet har Forfatteren sect store Kampsteen i den Mængde, som i Aslos Pastorat paa Hanners, hvor de paa Overdrevet langs med Fjorden ligge i tusindviis. f saadanne hugne Kampsteen har Christen Drgaard i Skinnerup opfort et heelt Huus ved Beslosgaard, 4 Alen hoit og 14 Alen til Torvehuus og Faaresti, og et lignende mindre for en Mand kinnerup. Ogsaa af dette Slags Steen ere der faa, saavel lovrigt i Vesterhan-Herred, som og paa Mors. G limmer findes ofte 9