Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

130 baade i de storre og mindre Kampstens her i Egnen. Af andre sjeldnere og mindre vigtige Steenarttr omtale Schade og Aagaard i. deres bekjendte Beskrivelser adskillige, som ere fundne her, og dertil henvises derfor de Læsere, som onske at gjore sig bekjendte dermed, da de ei egentligen vedkomme dette Værk. b. Leerjo rd. Denne Jordart udgjor, næst efter Kiesel, den væsentligste Be- standdeel af vor bekjendte Jord. Ei heller den forekommer rem i Naturen, men forbunden med Kiesel, Kalk og andre stoffer. Leer- jorden i rencst Tilstand er truffen her som Allun, der, som et Dobbelt- salt, bestaaer af svovlsuurt Kali og svovlsuur ßeevjotb *). Efter Beretning af Hr. Apotheker Bering i Sondberg skal det, ligesom og Gips og Iernvitriol, findes i "er ringe Mængde i Dodbjerg Bakke ved Fjorden ved Afterguard i Sondberg Sogn. I sine Forbindelser med Kiesel og Kalk fremtræder den som dm under Navnet Leret saa bekjendte Jordart, der i den største Deel af dette Amt udgjor saa væsentlig en Deel baade af Over- og Under- laget. Foruden ved den mechaniske Virkning, som det udover paa Planterne, da dettes chemiske er mindre, end de andre Jorarters, hvilken vi for have viist, da Jorden, som bekjendt, hvor den er fremherskende, bliver tung og kold, klæbrig og fedtet i vaad Tilstand, haard og stærk, naar den er tor, vanskelig at bearbeide, og især stikket til Vaarsæd — er det og af Vigtighed formedelst den Brug, som Industrien gjor deraf, eftersom det forekommer meer eller mindre reent, fedt eller magert o: meer eller mindre blandet med flint Sand. Det reneste og fineste Leer bruges til Porcelain, som og her i Amtet er blevet forfoerdiget. En Fajancefabrik blev anlagt 1781 ved Herregaarden Lund paa Mors af dens Eier, Cancellieraad Lund, hvortil beqvemt Leer fandtes paa Marken. Den leverede ret gode Varer, hvoraf adskillige endnu træffes hos Bønderne i Assels; men ved den driftige Eiers Dod og andre indtrufne Omstændigheder gik den i Staa, og siden er dermed ei gjort Forsog. —-------------— •) v. Rothe's Agerdyrknings-Chemie, Side 67.