Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
131 glat Leer, stikket til Pottemager-Arbeide, findes paa mange Steder her i Amtet og fortjente vist at afbenyttes langt mere, end nu fleer. De faa Pottemagerier, som findes her, i Vester, Jolby paa Mors og i Hundborg i Thy, vise ved deres Fabrikata, at Leret er dertil meget godt stikket. Mere om disse og de andre Industrie-Anlæg her i Amtet vil forekomme under Besvarelsen af 26de Sporgsmaal. Udenfor Agerbruget er Leret her vigtigst ved den Brug, som Teglværkerne deraf gjore, og flere og flere Teglovne reifes aarligen. Det er meest gule Steen, som brændes her, ei blot fordi Bonden finder meest Behag i denne Farve, men, fordi det feige Leer, som træffe« her, almindeligst er blandet med Kalk. Ellers er, som be- kiendt, den rode Steen, naar den er godt brændt, varigst, da den gule formedelst de ivcerende Kalkdele lettere ved Frost og Luftens Paavirkning forvittrer, naar den ei er brændt saa stærkt, at den har begyndt at lobe, hvortil den dog ved sin Forening med Kalken er saa tilboielig; og, har den forst taget denne Glasur til sig, er den uforgængelig. Leret i sin Forbindelse med Kalken som Mergel omtales nærmere nedenfor; men ei bor forbigaaes som en særegen Leerart, at der i <n ved Veslosgaard, hvor der t Leret kun findes hoist ubetydelig Kalk, træffes store Stykker, der see ud som Slibesteen, og, naar man gnider Hænderne dermed i varmt Vand, efterlader bet en Fittighed, som vare de besmurte med Olie; pulveriseret bruser et med Eddike; (mon ikke beslægtet med det bitterjordagtige Minerale, Thaer kalder Sæbestenen; 2den Deel, Side 101). Den magre atfejorb forekommer og bruges dertil paa Thyholm. OgsaaiDsterild ttter findes paa nogle Steder en rod Leerart, i til 2 Fod under verfladen, hvilken Christen Drgaard i Skinnerup har brugt som -Lalkeiord og anpriser den. e. Kalkjorden rden tredie Hovedsubstants, som oftest træffes i Naturen, og vi Jr. ØCppet' nt den udgjor Hovedbestanddel-» af Underlaget i den lge Halvdeel af Amtet og fremtræder synlig i Masser paa enkelte en ovrige Halvdeel. Dens Tilstedevoeren næsten overalt 9*