Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
132 her i Amtet i Jordens Underlag mærkes paa Brondvandet, der al- mindeligt er Haardt og, naar det koges, sætter den opløste Kalkjord som en Skorpe paa Kjedlerne. Den kulsure Kalk udhugges som Bleger deels i Bakkerne i den nordlige Deel, deels i de enkelte, for omtalte Kalkgrave ved Legind, paa Midten af Thyholm og i et Strog over Midten af Mors, og bruges, saavel for at brændes til Mørtel, som istedetfor Mergel. Den forekommer bande som en fast Kalksteen i hele Bjerge, og lag- viis blandet med Flint. I Hanherred ved Svinklov, i Kliim Bjerge og paa Bulbjerg forekommer Kalkstenen i saadanne sammenhængende Masser, af en skiden-hvid Farve, men i en blödere Masse, fan at den, udhuggen af Bjerget, kan tildannes med Sangen; hvorom mere siden. Bed Svinklov er den finere og hvidere, og, som Kridt, er den derfra udfort til Udlandet. Ligeledes er der og fort Kridt ud fra Gravene ved Sandgaardene i Aster-Bandet Sogn. Ogsaa i Kalkgruberne paa Mors træffes flint Kridt, men et i saa sammen- hængende Masser, finest ved Oxendal og Eerslev. Bi have og sect, at Kalken i den nordlige Deel snart forekommer tæt under Plov- furen , ja næsten med saa umærkelig Overgang, at Markerne ere hvide, som om der ploiedes i den rene Kalk, snart med Mellemlag, tykkere eller tyndere, af Leer, Gruus, Ahl og Sand, saasom i Thorsied, hvor der ved Brondkastning er gravet indtil 20 Alen igjennem flint, lost Sand, inden Kalken er truffen. Dens almindelige Benævnelse her, „Hvidleer", viser, hvormed den mere eller mindre er blandet, og, nt den egentlig er Mergel. Denne i Agronomien saa vigtige, sammensatte Jordart, bestaaende fornemmelig i forskjellige Forhold af Kalk, Leer og Sand, findes næsten i ethvert Sogn i Amtet, snart dybere liggende, snart ncer ved Overfladen, saavel paa de lavere Steder, som paa de højtliggende og i Siderne af Brinker. Leermergelen findes kun paa faa Steder i den nordlige Deel af Amtet; men der træder Hvidleret, Kalkmergelen, i dens Sted. I Bestcrhan-Herred findes fortrinlig Leermergel paa Hannæs, navnligen i m Bakke ved Veilen ril Selberggaard i Tommerby Sogn, hvor der kan kjores til den som til en Modding, og den er ftin og sprod, næsten fri for Steen. Saasnart Kalkgrunden ophorer i Thy, be- gynder Leermergelen at blive almindelig, saa at der kun ere faa Byer