Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
133
’ Hyssing- og RefS - Herreder, hvor den ei hidtil er funden. Al-
mindeligt ligger den i 1 til 2) Alens Dybde og er af en saadan
Tykkelse, at der i de fleste Grave ikke naaes Bund i den. Den er
som oftest blandet med Gruus og Sand og store Steen, men i
meget forskjellige Forhold. Sandet kommer ofte i Aarer eller lagviis,
og ei sjeldent er det Qvægsand, hvorigjennem Vandet da gjerne for-
lager ^trbeiderne. Ogsaa ere der paa mange Steder fundne Musling-
skaller , forkullede Vegetabi'lier og smaae Petrefacter. Kalken fore-
kommer snart som fine Gnister, snart i større og mittdre Korn indtil
Hønseægs Størrelse; og da er den gjerile meget blandet med Flint.
Men den træffes og paa mange Steder som en fed, blaalig, blod
Leermergel, der maa kastes med Skovle, saa at sige uden alle Steen,
uied ingen synlig Kalk, som dog viser sin Tilværelse ved Brusen
med Syre; denne anvendes til Muursteen. Dverst i Graven er
den gjerne mere gruset, rodlig, med Stykker af Kalksteen og smaae
Äarer af kulsuurt Jernforilte; men, jo dybere man kommer ned,
desto fastere og haardere bliver den, og mere eensartet, af morkere
Farve, med færre Kalksteen, men mere jevnt blandet dermed i Smaa-
gnister; og denne Mergel ansees for dm bedste og virksomst?.
Maaskee hin og er for meget blandet med oxyderet Jern, som, da
dette gjerne finder Sted paa lave og sumpige Steder, er forenet med
Phosphor- og Svovlsyre og derved skader Vegetationen, eller ved
sin Brusen med Skedevand antages for Mergel, uden at være det.
En næsten fuldkommen sort, af Kalk gnistrende, herlig Mergel saae
Forfatteren ved Refs i Hurup; i Udby gives og en ypperlig, sprod.
mcve Indblandet Mergel af en fortrinlig Beskaffenhed i en Grav,
hvor den ligger nær ved Overfladen saa beqvemt, at der kan kjores
til den som til en Modding. Paa Mors ere der Sogne, hvor
Mergelen ei kan findes, i den nordligste og sydligste Deel, men
tllerv tr den og der meget hyppig, og der findes nok den bedste og be-
gvemmeste paa Solberg Prcestegaards Mark. Sandmergel forekommer
un pag faa Steder i de Sogne, hvor Sand og er herskende i Under-
Den reneste Sandmergel, saavidt vides, er truffen paa Segaards
ark i Rors Sogn. Derimod er der paa tvende Steder i Mors
vil fUh611 hv'bgraa, fed, blod Kalkmergel, som Forfatteren snarest
" ""de: „Humusrig, mergelholdig Lehmjord". Den be.