Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

134 ncevnes her Liim, som bekjendt i Fortiden et almindeligt Navn paa den raae Kalk, og hvoraf Liimfjorden formodentlig har sit Navn, da dens Bredder næsten heelt igjennem bestaae af denne Jordart. Den nævnte Lehmjord*) er truffen i et tyndt Lag i Kjæret ved Nykjobing, som for er omtalt, og i en Mose i Drding Sogn. Derom beretter Pastor Flensburg: „Den ligger umiddelbart under Moren fra £ til Alens Tykkelse paa en stærk, men tung Leer- mergel og er tilsyneladende enten i Overgang til Torvejord eller, som jeg formoder. Tørvejorden i Overgang til Liim. Dens specifike Lethed, dens frugtbringende Kraft paa mine Jorder fremfor Kalkens, dens forunderlige Blanding med Torvemosen i det oberste Lag have hidtil foranlediget mig til at troe det Sidste. En i Lethed, Virkninger og Udseende lignende Liim findes i en Mose ved Jungelgaard i Salling, dog mere blandet med Tørvejord, end hin." Den er blod, faa at den maa tages med Skovle, og saa let, at selv, naar den er i vaad Tilstand, kunne et Par Heste trække saa Meget deraf, som der kan stilles paa en Vogn. 24 stærke Læs anseer Flensburg til- strækkelige til een Tde. Land geom. Maal; men formedelst den iblandede Humus kunde der vist gjerne uden Skade paakjores et meget tykkere Lag. Steenmergel og Skifermergel træffes og i Flade Vakker paa Mors, men i ringe Mængde. (Om Mergelens An- vendelse vil der forst komme under Nr. 7). Svovlsuur Kalk eller Gips skal, som berort, være funden paa Thyholm og, efter Schade, i Nordsiden af Flade Klitters vestlige Udkant, paa begge Steder i Krystaller (Selinit); men derom er Forfatteren Intet videre bekjendt. Ligeledes skal Professor Forchhammer paa en videnskabelig Undersogelses-Reise her i Sommeren 1840 have fundet Cement i disse, ved saa mange forskjellige Steen- og Jord- arter mærkelige Bakker paa Nordvestsiden af Mors. Kalken forekommer og i et eget Forhold i de Dstersbanker, som ved Dsterild bleve omtalte; den sortjente sikkert at brændes, for da at prove dens Virkninger som Gjodningsmiddel, men, da den er saa gruusblandet, er intet Forsøg dermed skeet. •) En Benævnelse, laant af det Tydske, hvortil vi ikke have noget ganske svarende danff Ord (see Rothes Agerdyrknings-Chemie, Side 131).