Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

135 <1. Humus er endelig et Conglomerat, som under Navn af Muld forekommer overalt i den begroede og dyrkede Jords Overflade, og under Navn af Torvejord eller Mor er sammenpakket i vore Moser. Det er bekjendt, at den ei er en Jordart, men en Levning af vegetabilsk og dyrisk Forraadnelse. Som Muld bidrager den væsentligen, naar den oploses, til vore Planters Næring, og dertil er det Kalken virker. Som Mor forekommer den deels i suur Tilstand i Sumpe og Moser, deels som adstringerende, formedelst det Garvestof og Jern, den indeholder, paa Hederne. Her forekommer Moren i dette Amt ei i saa stor Mængde, som i de egentlige Hedeegne; vmteligen en Folge af den mere leerrige eller kalkblandede Jordbund, hvori Lyngen ei saaledes kan groe, og der voxer mere Græs imellem Lyngen, lige- som der og findes flere for Lyng blottede Pletter. Den er derfor her ei saa sort, og Lyngen, som deri voxer, er ftin, kort og meget mosblandet. Derimod i suur Tilstand forekommer den her i Sumpene og Moserne i Mængde og rober sin Nærværelse ved Siv, Kjoeruld og de andre Væxter, som ynde den. I sammendynget Masse er den bekjendt som Torv, og den findes da, med Und- tagelse af enkelte Strog, næsten overalt og i Mængde i dette Amt. For de fleste Steder passer den Beskrivelse, som Schade*) giver paa den saakaldte Skodtorv (Skudtorv): „Den er haard, tæt, tung, naar der først kommer Ild i den, brænder den som Træ; men paa de fleste Steder er den tungere og bestaaer deels af spred Torve- eller Plantejord, deels af uforraadnede Mosevoexter, og er saa los som en Svamp; deels ogsaa temmelig blandet med Stovjord, som givr Torven haard og tung, men ringe til Brændsel. En stor Deel Mosetvrv ere svovlede." Den losere Torv, som ei behover at ^ltes (den egentlige Skudtorv), er mindre almindelig her og træffes kun paa enkelte Steder. Jo dybere der trænges ned i Moserne, desto fastere og bedre bliver Tørven, og mindre svovlet, hvilket iscer finder Sted i de ovre Lag i de Moser, hvoraf Vandet trækkes for stærkt ud, og som derved blive for torve. I mange af de bedre Moser gaaes saa dybt, som en Karl kan naae at række LEltningen ') See hans Beskrivelse, Side 131.