Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

137 veb Vesterhavet i en Mængde, hvorom man nu ei kan gjsre sig nogen Forestilling, skulde man ledes til at antage, naar Pytheas fra Marseille (300 Aar omtrent for Christi Fodsel) fortæller: „At Guttonerne beboede et af Oceanet stundom overskyllet Land og en D, der laae en Dags Seilads herfra (nemlig fra Thule), hvor Havet om Foraaret opkastede meget Rav, som Indbyggerne brugte til at gjore Ild med i Stedet for Brænde, og solgte det til de nærmest boende Teutoner." Denne Skildring passer i Meget paa Nordjylland; men her ligger sikkert en Misforstaaelse til Grund, da ogsaa i Oldtiden Rav var en Sjeldenhed. Muligt Pytheas ved at hvre tale om Martorven, der, som vi have hort for, netop graves ved Stranden under Havsandet og er af en saa brændbar Materie, kan have forvexlet den med Rav. *) Det er vel ifølge Loven et ^"gale; men, da der falder saa ubetydeligt deraf, paasees det ikke, og Beboerne, som finde det, sælge det til Omrejsende eller Kjob- woendene, og det Meste fores til Hamborg, hvor de store, klare Stykker betales meget dyrt; de smaae bruges til Rogelse. Ogsaa ved Bredden af Liimfjorden findes det undertiden, men kun i smaae og dunkle Stykker; ja selv i Moser og Kjær paa de Steder, hvor Havet antages at have staaet i Forbindelse med Fjorden, er der fundet Rav. Okker træffes og, meest af den gule Jernokker, i Moserne og 1 BEerne ved Fjorden, som i Thy ved Silstrup. I størst Mængde skal det forekomme i de hole Flade Bakker paa Mors. D. Skadeligt Vand og dets Afledning. S Hanherred og den hele nordlige Halvdeel af Thy ere Ager- markerne i Almindelighed sikkcede imod skadeligt Vand, baade for- medelst Beliggenheden og Underlagets Beskaffenhed; thi de fleste Marker let Sk og flade, men mere og mindre hoitliggende, med en raaning, og det kalkagtige Underlag afleder hurtigere den over- ) T»C‘J?OrtæUindev °3 Skildringer af den danske Historie ved C. Molbech, lste Deel Side 7.