Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

138 flodigs Vædffe, faa at de paa de fleste Steder, især hvor Jords- monnet er mere sandigt, snarere falde for tørre, end for vaade. De blive derfor og for om Foraaret tjenlige til Dyrkning, og, naar Sommertørken er for langvarig, lider Græsset især derunder. Kun faa Marker gjore herfra en Undtagelse, saasom: de lavere Dele af Jorderne til Kliim og Thorup Sogne, hvilke stode til de store Kjær- ftrcekninger; nogle Marker til Kjccret og Glædeby i Lild Sogn; nogle side Sandjorder i Nærheden af det store Kjær imellem Hjarde- maal og Tved, hvilke Jorder ikke ligge meget hoiere, end selve Kjoeret, navnligen til Ballerum og til den ostlige Deel af Vixo Sogn. Agrene ere her, som oftest, lidt hoiryggede i Midten, og smaae Render ere paa mange Steder anlagte imellem dem, for at det skade- lige Vand kan desbedre sinde Aflod. Sennels By har, især i den vestlige Deel af Marken, nogle kolde Jorder, opfyldte om Foraaret med Vandsteder, som ei formenes uden Besværlighed og uden at skade Hundal By at kunne afledes. I hele Amtet er der neppe noget Sted, hvor Markerne til sine Tider besværes faa meget af Dagvand, som i Brund By, Hillerslev Sogn. Da Byen selv ligger meget lavt, og dens nærmeste Marker, baade imod Syd og Nord, hæve sig skraat op ad, foraarsages der- ved, at, naar Sneen smelter om Foraaret, strømmer Vandet i stor Mængde ned til Byen. Det er ofte skeet, at Vandet har staaet flere Fod hoit i Byen, bedærvet Kornet i Laderne, og bragt Mennesker og Kreature til at rømme Husene. Denne Vandmasse, som i nogle Uger bliver staaende over Byens bedste Jorder, gjor, at de sildigere kunne besaaes, og den efterlader, især i vaade Somre, en for Kornet skadelig Fugtighed. Ogsaa i den sydlige Deel af Thy letter jo dm bølgede Over- flade Vandets Afløb fra Markerne; men, da Bunden er leret, og det ikke er Brug at anbringe Vandgrofter, forbliver dog Jorden altid kold og fugtig, hvorfor Vintersæden ofte mislykkes i denne Egn. Bedækkede, eller de saakaldte Faschine-Grøfter, som kunne tage Suur- heden af Markerne, ville overalt her kunne behoves og formodentligen gjore god Nytte; men end ikke aabne Grøfter seer man paa Markerne, Uden hist og her til Skjel. Dog lader det til, at Sandsen for