Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

139 tabre Udgrøftning er begyndt at vaagne, og, at Bønderne paa flere Steder indser Udgrøftningens Gavnlighed, ledede af Exemvlel. Hvad der især i Hassing- og Refs-Herreder gjor skadeligt Vands Afledning mere vigtigt, er, at der næsten overalt træffes en stor Mængde lave Mosehuller og Kjær, som ei blot hindre Jordens Bearbejdning, men og ved det til langt ud paa Foraaret og Sommeren dm stagende Vand meddele de tilgrcendsende Marker en Suurhed, som skader Kornets Væxt. Hvor de findes, paa mange Steder ved Enden af enhver Ager, bliver dens Besaaning besværlig, da den hoiere Deel bliver for tor, imedens den lavtliggende er for vaad, og weget Korn bliver derved æltet ned i Jorden, og mere, naar det kommer op, qvalt af Pileurter og andet Ukrud. Bleve flige Smaa- huller tilborligen udkastede og, hvor Agrenes Beliggenhed og Vandets Fald ei uden Hinder for Ploven tillade aabne Grøfter, som de sikkreste, korsynede med bedækkede; saa vilde derved megen Jord vindes for Kornsæden, og den, der nu dyrkes, blive mere beqvem. Men Bonden er i Almindelighed saa bange for at kaste en liden Groft, som for noget Ondt, og ofte seer man hele Tonder Land staae under Vand om Foraaret, hvor nogle Dages Arbeide let kunde faae det udledet. bremplet er ei heller deri udgaaet fra de storre Gaardes Besiddere; thi der træffer man ofte endnu den samme Mangel. Saalcenge man seer Rugmarkerne endnu ligge i en Belling uden en Vandfure, som sjeldent sees hos Andre, end hos dem, der brakke: da vil man ei kunne vente nogen mærkelig Sands for egentlige Vandlednings- Erofter. Forend bedækkede Grøfter blive almindelige her, hvor de, formedelst Jordens leerrige Eonsistents, saa meget kunde behoves, vil der saaledes endnu sikkert hengaae en rum Tid, især, da de fordre were Arbeide og Bekostning og storre Omhu i Anlægget, om de sklille stifte en nogenlunde varig Nytte. Desuden mangler denne saa meget det bedste Fyldings-Materiale, nemlig Træ, og pas- sende ^reen ere alt paa sine Steder vanskelige at faae i fornoden Mængde, da de almindelige Agersteen falde saa smaae. Hvor de ere brugte her, sees de at stifte megen Nytte. Meest Omhu i enne Henseende anvendes paa Abildgaard i Grurup Sogn af dens riftige Eier, Hr. Valeur, der ei blot har sine Brakmarker paa det oiagtigste forsyttede med dybe Vattdsurer, men og har anlagt en