Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

140 stor Mængde VandledningSgrofter overalt, hvor de behoves, og har stræbt at lede al Markens skadelige Vand ned til en deri liggende Eng, som saaledes bliver overrislet. Skolelærer Jensen i Villerslev har ei blot paa sin lavtliggende, lille Jordlod anlagt med Omhu tvende dækkede Grøfter, hvoraf spores megen Nytte, da nu Vintersæden lykkes fortrinligt, hvilket for blev anseet der for en Umulighed; og i den ene Ende, hvor en Lavning ikke paa anden Maade kunde faae Udlob, kastede han en Brond, 4 Al. dyb, indtil han kom igjennem Leret til Sand, og fyldte den indtil Madjorden med Agersteen; siden den Tid er dette Sted tort hele Aaret igjennem. Til de laveste og koldeste Marker i det sydlige Thy, hvorpaa Vintersæden ei endnu formenes at kunne dyrkes, hore de fleste Byers langs med Fjorden, og de jevneste af disse ere tillige, hvor altsaa Vandet længere staaer stille, de fleste i Harring, Stagstrup, Skyum og den nordostlige Deel nf Hordum Marker. Der ansaaes endnu for faa Aar siden Rugavlen for en Umulighed, og forst i de senere Aar har man dermed gjort Forseg; men alt for Lidet anvendes paa at aflede derfra det skadelige Vand, som ofte odelægger Vintersæden og gjor, at Markerne forst langt ud paa Foraaret kunne blive tjen- lige til at bearbeides. De stærke Leerjorder, som vi for have sect i Helligso, Gjettrup, Udby, Boddum og flere Sogne, kunne naturlig- viis ogsaa trænge stærkt til Udgrøftning, da de Foraar og Efteraar ere i en LEltning, og Overvæld gjor der, som paa flere Steder i denne Deel af Amtet, selv de hoieste Marker sure og kolde; og, naar de endelig blive tørre, bindes de. Her vilde aabne og bedækkede Opfangnings-Grofrer sikkert rigeligen betale deres Anlæg. Paa Thyholm lider den nordlige Deel meget af skadeligt Vand, og vi have deraf især sect Markerne til det meste af Lyngs Sogn tunge, kolde og sure, uskikkede til Vintersæd; og næsten Intet an- vendes der, for at faae det afledet. Dette gjcclder og om de flade Marker til Styvel By i Hvidberg Sogn. Der sees Norden for Byen op til Heden flere Tonder Land under Vand af neppe 1 Alens Dybde liggende uopdyrkede, som med en hoist ubetydelig Bekostning kunde udkastes og omdannes til godt Agerland; men Beboerne kunne derom ei enes. Paa Hindsels Mark er der anvendt megen Omhu