Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

141 PM at aflede Vandet, især fra den sure og kolde Udmark, faavel ved svære Hovedgrofter, som ved Bigrofter, og Meget deraf, som for laae uafbenyttet, fuldt af Vand- og Leerhullec, er nu opdyrket. Der findes og et sjeldent Exempel paa brede, trugdannede Aflednings- Crofter, hvori Siderne skulle tilgroe og bruges til Græs, hvilket fortjener især Efterligning, hvor der Foraar og Efteraar er stærkt Vandlob, da de grceSbuttdne Sider ei henskylles af Vandet, og om S-ommeren bcere de rigeligt Græs, saa at Jorden ei ligger uafbenyttet Den sydlige Deel af denne Halvo ligger horere, hvorfor Vandet der kan skade Markerne saa meget. Der trænger meest til Af- ledning en Strækning raae Jorder, som ligge fra Odby imellem Ugelev og Serup ned til Sondberg, hvor der i den sondre Ende er Torvemose. Der vilde en Hovedgroft ned til Sondberg, hvortil d" er godt Fald, med tilstrækkelige Bigrofter, kunne gjore denne betydelige Strækning, som nu kun afgiver mager Kjcergræsning, daarlige Flad- og Hug-Torv, tjenlig til Dyrkning, og befrie de tilgrændsende Marker fra den Suurhed, hvoraf de nu lide, især i Ugelev. Paa Enge, Kjær og Moser er Vandafledttingen hyppigere fore- tagen; men endnu staaer dog Meget tilbage at onske i denne Hen- seende. Af Kjærloddec findes især en betydelig Deel i Hanherred, fornemmeligen til Kjettrup, Gjottrup, Kliim og Thorup Sogne. Disse med Tuer opfyldte Kjær ftode tilforn under Vand den største Deel af Aaret og henlaae til liden eller ingen Nytte, da kun de hoieste de torreste afgave daarlig Græsning til noget Ungqvceg; ja de vare ofte ufremkommelige, indtil man for henimod 20 Aar siden begyndte at udgrofte dem. Anlægget af den nye Landevei fra Thisted til Aalborg gav den forste Anledning til, at man alvorligen tog fat paa Udgrøftningen, idet man allerede af den Nytte, Veigrofterne wedforte ved at opfange Vandet, oinede Muligheden af at faae Kjcrrene fuldstændigt udtørrede. Efterat de vare blevne udskiftede, begyndte Lodseierne med Alvor paa at faae Vandet bortskaffet ved svare Hegns- og Aflednings-Grofter, Tuerne jevnede, og Opdyrkning begyndt, hvorpaa især de tre førstnævnte Sognes Beboere i Alminde- 1’9^0 arbeide med Jver og Kraft; og uhyre Afgroder af Vaarsced belonne rigeligen den derpaa anvendte Bekostning, saa at disse for