Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142
ode Egne, rigtigm afbenyttede, kunne blive en sand Rigdomskilde
for disse Sogne, der med det lille Areal af Agerjord for kummerligt
kunde ernære sig. Af hvilken Udstrækning de ere, kan man slutte
deraf, at en Gaard i Kjettrup paa næsten 12 Tdr. Hartkorn har
kun 70 Tdr. Agerland og 280 Tdr. Land Eng og Kjær; en i Kliim
paa næsten 9 Tdr. Hartkorn har kun 26 Tdr. Agerland, men 140
Tdr. Kjoerland og 200 Tdr. Klitstrækning, hvoraf det Meste nu
kan blive tjenligt til Kornavl og Hobjergning; en i Thorup paa 7
Tdr. 6 Skpr. Hartkorn har 24 Tdr. Agerland og 70 Tdr. Kjoer-
land ; saa at man endnu kun kan ahne, hvad flige Eiendomme kunne
blive til, naar disse, næsten alle dyrkelige Jorder blive cultiverede.
Især har den for Amtets Landbrug og dets Forædling saa nidkjcert
virkende Amtmand, Conferentsremd Faye, store Fortjenester af den
Iver og Virksomhed, hvormed han har interesseret sig for dette saa
vigtige Diemeds Fremme og arbejdet paa at skaffe det skadelige Vand
bort fra disse af Naturen dermed berigede Egne, at de kunde blive
tjenlige til Opdyrkning.
Det for omtalte store Kjær i HillerSlev-Herred stod ogsaa til-
forn under Vand den storste Deel af Aaret og henlaae i en raa
Tilstand; men, siden det i 1820 blev udskiftet, ere mangfoldige
Grofter kastede derigjennem, og Meget deraf, som er bragt under
Ploven, har ydet rige Afgrøder, skjondt Grundbeskaffenheden deraf
staaer langt under den i Hanherreds Kjær, da det har en tyndere
og mere klcegagtig Skorpe ovenpaa Fjordsand og Gruus; den sideste
Strækning anvendes til Eng og Græsning. „Men den Deel af
Kjæret, der horer til Hundstrup Sogn, er endnu ikke fri for staaende
Vand, da Eieren af Klov Molle, en Grcesmolle i Hundstrup Sogn,
i Medhold af sit Privilegium doemmer for Vandet fra Bartholomceidag
til 1ste Mai. Herved ffades Efteraars - Græsningen, og, naar
Slusen aabnes, blive dog mange Vandsteder tilbage, hvilke ei ud-
torres, uden i en saa tor Sommer, som 1822. Blev denne Hindring
for Vandets frie Afbenyttelse hævet, de fornødne Grøfter til Vandets
Afledning kastede, og disse tilstoppedes efter Lodsejernes Godtbesindende,
at Engene til sine Tider kunde sættes under Vand: da vilde Byen vinde
over 100 Læs Ho om Aaret. De Lodseiere, hvis Eiendomme tage
Skade derved, onske derfor, at han vilde afhænde dem sit Privilegium,