Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
142 ode Egne, rigtigm afbenyttede, kunne blive en sand Rigdomskilde for disse Sogne, der med det lille Areal af Agerjord for kummerligt kunde ernære sig. Af hvilken Udstrækning de ere, kan man slutte deraf, at en Gaard i Kjettrup paa næsten 12 Tdr. Hartkorn har kun 70 Tdr. Agerland og 280 Tdr. Land Eng og Kjær; en i Kliim paa næsten 9 Tdr. Hartkorn har kun 26 Tdr. Agerland, men 140 Tdr. Kjoerland og 200 Tdr. Klitstrækning, hvoraf det Meste nu kan blive tjenligt til Kornavl og Hobjergning; en i Thorup paa 7 Tdr. 6 Skpr. Hartkorn har 24 Tdr. Agerland og 70 Tdr. Kjoer- land ; saa at man endnu kun kan ahne, hvad flige Eiendomme kunne blive til, naar disse, næsten alle dyrkelige Jorder blive cultiverede. Især har den for Amtets Landbrug og dets Forædling saa nidkjcert virkende Amtmand, Conferentsremd Faye, store Fortjenester af den Iver og Virksomhed, hvormed han har interesseret sig for dette saa vigtige Diemeds Fremme og arbejdet paa at skaffe det skadelige Vand bort fra disse af Naturen dermed berigede Egne, at de kunde blive tjenlige til Opdyrkning. Det for omtalte store Kjær i HillerSlev-Herred stod ogsaa til- forn under Vand den storste Deel af Aaret og henlaae i en raa Tilstand; men, siden det i 1820 blev udskiftet, ere mangfoldige Grofter kastede derigjennem, og Meget deraf, som er bragt under Ploven, har ydet rige Afgrøder, skjondt Grundbeskaffenheden deraf staaer langt under den i Hanherreds Kjær, da det har en tyndere og mere klcegagtig Skorpe ovenpaa Fjordsand og Gruus; den sideste Strækning anvendes til Eng og Græsning. „Men den Deel af Kjæret, der horer til Hundstrup Sogn, er endnu ikke fri for staaende Vand, da Eieren af Klov Molle, en Grcesmolle i Hundstrup Sogn, i Medhold af sit Privilegium doemmer for Vandet fra Bartholomceidag til 1ste Mai. Herved ffades Efteraars - Græsningen, og, naar Slusen aabnes, blive dog mange Vandsteder tilbage, hvilke ei ud- torres, uden i en saa tor Sommer, som 1822. Blev denne Hindring for Vandets frie Afbenyttelse hævet, de fornødne Grøfter til Vandets Afledning kastede, og disse tilstoppedes efter Lodsejernes Godtbesindende, at Engene til sine Tider kunde sættes under Vand: da vilde Byen vinde over 100 Læs Ho om Aaret. De Lodseiere, hvis Eiendomme tage Skade derved, onske derfor, at han vilde afhænde dem sit Privilegium,