Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

154 største Deel af Grurup Sogn er der mindst Hobjel-gning, kun nkelte Læs til en Gaard, hvorimod der i de andre Sogne dog almindeligt haves 2 å 4 Læs pr. Lde. Hartkorn. Refs-Herred med Thyh olm er endnu fattigere paa Eng, end det meste øvrige Thyland; thi selv de bakkede Strog have her ingen Aaec, kun nogle Steder hoist ubetydelige Bække, som for det meste udtorres om Sommeren. I denne Egn avler en Gaard paa 10 Tdr. Hartkorn i Almindelighed kun 10 Læs Engho, og saaledes forholds- vus de øvrige. Mindst Engho have de Sogne, hvor ingen Moser gives, som Udby, Boddum, Helligso og de paa Thyholm; meest have nogle Gaarde i Heltborg, som Futterup og Toftum ved Fjorden, hvor der er paabegyndt Overrisling, Præstegaardcn i Hurup, circa 20 Lees, Gjettrupgaard, 50 Læs, og saaledes enkelte andre Steder; men det er kun Undtagelser. Til Boddum avledes der for betydeligt Ho ved Fjorden, men dette er gaaet tabt bed dens Oversvømmelse, som for bemærket, saa at Præstegaardcn, der nu har det meste, fim avler j Læs pr. Tde. Hartkorn. Engvanding i det Smaa kunde ogsaa i Refs-Herred hist og her foretages, og en Mand i Ginnerup i Heltborg Sogn har dermed gjort Begyndelsen; men Engene ere deelte imellem mangfoldige LodSeiere, af hvilke faa eller ingen have Forstand paa eller Sands for Sagen. Især var der god Leilighed dertil ved de Bcelke, som lobe igjennem de dybe Dale imellem Gjettrup og Helligfo, imellem dette og Ydby Sogn og midt i det sidstnævnte. Her har og den dristige Gaardbruger, Riels Johannessen i Nygaard, begyndt derpaa med gavnlige Virkninger; men ogsaa her, som paa mange Steder, ere gamle Molle-Rettigheder til Hinder for Banders frie Afbenyttelse. Ved Gjettrupgaard overrisles en Deel af Engene af Naturen, og Gjodningsvandet ledes ned derover. Ogsaa ved Helligkildegaard paa Thyholm er ett liden Bæk benyttet med Fordeel til en Engs Vanding. Hvad der i Thy gjor Savnet af Engho mindre foleligt, er Kloveravlen, som nu overalt her er udbredt. Men, da denne let kan mislykkes, som paa mange Steder har været Tilfældet, især som ku Folge af den alt for udtcrrende Driftsmaade, hvorved Jorden al- rnindeligt forst udlægges, naar den ei længere har Krast til at frem- bære Korn, og altsaa ei heller Klover; da desuden Hoproduktionenö