Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
135
Forøgelse er dobbelt vigtig i en Egn, hvor den storste Indtægt
hentes fra Kreaturene: saa maatte man ønske, at de faa Enge, som
haves i Thy, bleve saavidt muligt forbedrede. Især foles Savnet
af Enge i det nordlige Thy, hvor mange Sogne ingen have, hvor
Kloveren lettere mislykkes, og Jorden frembærer mindre Straa, saa
at der vanskeligt den fornødne Gjodning kan tilvejebringes til at ved-
ligeholde Jordens Kraft. Et hidtil i Egnen ukjendt Middel til
Enges Forbedring har, efter Pastor Sreenslrups Beretning, en
Bonde i Kaastrup Sogn ved et Tilfælde opdaget. „I Foraaret 1822
en Dag, da han saaede Vikker, skulde en liden Pige hjembringe
en Seek med 1 Skp. Vikker, der vare levnede fra Saamngen; men
undervejs taber hun Sækken paa en Englod, Vikkerne spildes, og i
sin Forlegenhed splitter hun disse saavidt, hun kunde. I den ual«
mindeligt toere Sommer viste der sig en frodig Afgrøde paa denne
Plet, imedens Græsser ellers andensteds henvisnedr; da Vikkerne gik
i Blomster og kjendtes, opdagedes forst ved Undersøgelse, hvorfra de
vare komne, og Bonden hostede her et godt Læs Ho, som var en
mangefold større Afgrøde, end et lattgt betydeligere Stykke af Engen
Ydede. I det paafolgende Aar gjorde han et større Forsøg, som ogsaa
lykkedes, men ei saa godt som Aaret for, fordi det naturlige Græs
groede bedre i den vaade Sommer, som da indtraf." Ogsaa Pastor
Steenstrup saaede samme Gang et Par Skpr. Vikker, som uden
al Nedharving groede ret godt til og voxede op over Græsset, og
han formener derfor, at paa torre, mosbegroede Enge ville Vikker,
tidligen saaede og nedharvede, være et ypperligt Fodringsmiddel.
Det omtalte Forsøg vides dog ei at være fortsat eller prøvet af Andre.
Paa Mors gives ei heller egentlig faste Enge, men kun Mose-
enge, hvoraf de fleste findes i den nordlige og ostlige Deel af Den;
de vestlige Sogne ere maadeligst forsynede dermed. Ullerup i Norre-
Herred er en af de Gaarde, hvis Hebjergning er størst, over 200 LcrZ
l^ngho aarligen. Blandt Landsbyerne ere Gulderup i Flade Sogn
en af dem, der, efter Egnens Beskaffenhed, har overflodigst Hoewl,
som dog sjeldent overstiger lOLers Engho til en Guard; men Moserne
dcr have taget megen Skade ved Fjordens Oversvømmelse. Til Herre-
gaarden Nandrup i samme Sogn avles 150 Lces Engho. Af de