Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
135 Forøgelse er dobbelt vigtig i en Egn, hvor den storste Indtægt hentes fra Kreaturene: saa maatte man ønske, at de faa Enge, som haves i Thy, bleve saavidt muligt forbedrede. Især foles Savnet af Enge i det nordlige Thy, hvor mange Sogne ingen have, hvor Kloveren lettere mislykkes, og Jorden frembærer mindre Straa, saa at der vanskeligt den fornødne Gjodning kan tilvejebringes til at ved- ligeholde Jordens Kraft. Et hidtil i Egnen ukjendt Middel til Enges Forbedring har, efter Pastor Sreenslrups Beretning, en Bonde i Kaastrup Sogn ved et Tilfælde opdaget. „I Foraaret 1822 en Dag, da han saaede Vikker, skulde en liden Pige hjembringe en Seek med 1 Skp. Vikker, der vare levnede fra Saamngen; men undervejs taber hun Sækken paa en Englod, Vikkerne spildes, og i sin Forlegenhed splitter hun disse saavidt, hun kunde. I den ual« mindeligt toere Sommer viste der sig en frodig Afgrøde paa denne Plet, imedens Græsser ellers andensteds henvisnedr; da Vikkerne gik i Blomster og kjendtes, opdagedes forst ved Undersøgelse, hvorfra de vare komne, og Bonden hostede her et godt Læs Ho, som var en mangefold større Afgrøde, end et lattgt betydeligere Stykke af Engen Ydede. I det paafolgende Aar gjorde han et større Forsøg, som ogsaa lykkedes, men ei saa godt som Aaret for, fordi det naturlige Græs groede bedre i den vaade Sommer, som da indtraf." Ogsaa Pastor Steenstrup saaede samme Gang et Par Skpr. Vikker, som uden al Nedharving groede ret godt til og voxede op over Græsset, og han formener derfor, at paa torre, mosbegroede Enge ville Vikker, tidligen saaede og nedharvede, være et ypperligt Fodringsmiddel. Det omtalte Forsøg vides dog ei at være fortsat eller prøvet af Andre. Paa Mors gives ei heller egentlig faste Enge, men kun Mose- enge, hvoraf de fleste findes i den nordlige og ostlige Deel af Den; de vestlige Sogne ere maadeligst forsynede dermed. Ullerup i Norre- Herred er en af de Gaarde, hvis Hebjergning er størst, over 200 LcrZ l^ngho aarligen. Blandt Landsbyerne ere Gulderup i Flade Sogn en af dem, der, efter Egnens Beskaffenhed, har overflodigst Hoewl, som dog sjeldent overstiger lOLers Engho til en Guard; men Moserne dcr have taget megen Skade ved Fjordens Oversvømmelse. Til Herre- gaarden Nandrup i samme Sogn avles 150 Lces Engho. Af de