Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

157 Eng til en moradsig Sump, nu næsten til ingen Nytte og farlig for Kreaturene. Blev der en Landgroft kastet til at opfange Kilde- vældene, kunde Engen blive fast, og Vandet saa let benyttes til Overrisling. Ved Blidstrup Ej aard er Marken næsten heelt omgiven af Moseenge, som trænge til Udgrøftning og med en ringe Bekost- ning kunde sættes under Vand; men her, som ved den tilgrændsende Gaard Moutrup, sees mere paa den oieblikkelige Fordeel, at opgrave Moserne, for at seelge Torvene til Nykjobing. Ogsaa til Heiriis er en liden Vandingseng; men den har Fjorden tut meget odelagt. Til Votborggaard og Damsgaard i Tcebriug Pastorat, hvilke have endeel Enge, kunde og disses Vanding let iværksættes, dersom Molle- privilegier ei ville være til Hinder derfor. •Om Kilder, Aaer og Vcvkke, Indsoer, disses Ndtorring, Vandmassens Til- eller Aftagen. Rilder. Mange Egne af Amtet ere temmelig rige paa Kildevæld, imedens der i andre kun findes faa. Den nordlige Deel, hvor Kridt udgjor Underlaget, har færre, imedens der er større Overflodighed i den sydlige Deel af Thy og paa Mors. Det er, som Aagaard skriver s-Lide 7); „Jordbunden er især i de to sydligste Herreder meget bandrig. Kildevæld findes hyppigere, endog paa de hoieste Banker. Mobler og Alt, hvad der kan lide af Fugtighed, kan derfor ingen varighed have i Thy." Overvæld findes her saaledes næsten overalt, Grund af den faste Leerbund, saavel paa de hoie, som paa de Steder; derimod i den uordlige Deel suger Kalken mere Vandet Lt l'd, og Vandaarerne lobe dybere. Som Kildevæld bryder det ud ptta mange Steder, og hist og her i rigelig Mængde. At opregne og omtale dem alle, vilde her blive for vidtløftigt, da dertil gives