Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
158 for mange; det vil derfor kun blive de største og mærkeligste, som her ville kunne anføres. Hanherred har meget faa Kildevæld, og disse ere af mindre Betydning; saaledes udspringer der en vandrig Kilde ved Nor-Thorup i Hjortdals Sogn imellem Hedebakkerne paa Hengelbjerghoie; en mindre udspringer i Kollerup Bakke, ledes til flere Steder i Byen og forsyner Beboerne med Vand; flere mindre Væld sees og at udbryde af Bakkerne ved Huusby i Kjettrup Sogn. Selv paa den overste Top af det hoie Bulbjerg træffes en liden, stedse rindende Kilde med klatt Band. De Sogne i Thy, som især mangle Kilder, ere: Hansted, Nors, Skinnerup, Thorsted, Harring, Lodberg, o. fl. Langs med de hoie Fjordbakker findes den største Mængde, men de ere smaae; ja selv i Lümfjorden er der Væld, som bedst sees ved og paa begge Sider af Thisted, hvor Fjorden i et Steenkast fra Landet tillægges senere, end det Dvrige, og forst ved streng Frost, imedens den der hurtigere igjen optoer. Ved Kaastrup Kirke er et temmeligt rigt Kildevæld, ligesom og eet i Hillerslev, og fra disse, som fra en Deel mindre i Kjceret, faaer den Aa Næring, ved hvilken Bromolle drives; men, efterat Kjceret er blevet udkastet saa stærkt, ere disse Væld meget formindskede. Ogfaa ved Lynnerup, ved Foden af det hoie Kalkbjerg, udvcelde Kilder. I Tved Sogn, ved Grobgaard og Smedegaardene, ere ogsaa rige Væld, som afgive tvende smaae Bække. Det rigeste Kildevæld i Thy findes dog teet ved Gaarden Diernæs i Vang Sogn, hvor Vandet paa en liden Plet ved den nordlige Bredde af Hjørring So udvælder i stor Mængde af utallige smaae Aarer, hvilket bidrager meget til at vedligeholde Vandet i denne So. I Hundborg- og Hassing «Herreder forekomme Væld hyppigst, og de ere her ofte til Besvær ved Mergelgravning, da Vandet gjerne bryder frem, saasnart man trænger noget ned i Jorden. Den hellige Thoger, Vestervig Klosters Skytspatron, spillede en vigtig Rolle her i Catholicismeus Tider, og flere Kilder, hvis Vand troedes at have helbredende Kraft, bleve ham helligede; saaledes tvende i Vestervig Sogn, hvoraf den ene er paa den nye Kirkegaard, og een i Hassing By, til hvilken der gjordes Valfarter formedelst dens lægende Kraft;