Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164
opfanger den; den driver 3 Moller, som have store Molledamme,
lober igjennem Dueholms Enge, midt igjennem Gaarden under dens
Bygninger, hvorved Kildevand haves inde i Bryggerset, igjennem
Haven og forener sig med Yderaaen, som fra Kildevældene ved
Frydsbrond og fra de omliggende Moser lober ligeledes igjennem
Engene. De andre Vække paa denne D, af hvilke flere fra de hoie
Bakker om Malhoi lobe imod Vesten igjennem Tæbring, Nakkeby
og Karby Sogne ud i Fjorden, fortjene ei Omtale.
Indsøer.
Efter Justitsraad Bruuns statistiske Tabeller indtager Soplanen
i Thisted Amt 7,416 Tdr. Land. De fleste og største Soer findes
i Thy, hvoraf dog Refs-Herred tildeels er blottet derfor; i Han-
herred og paa Mors træffes kun faa, og de ere mindre.
Begynde vi, som sædvanligt, fra Norden vor Vandring, da
træffe vi i Hanherred nu næsten ingen Soer, som fortjene dette
Navn, men kun desto flere Vandsteder i de side Kjær Osten for
Hemveilen, hvilke dog nu aftage mere og mere ved Kjærenes Ud-
groftning. Lild Sogn har nogle Smaasoer og Damme, saasom
Oddersspil, Diernces, Koldkjcrr, Kjær Soer, begroede med Ror og
Siv, og som kun forsynes af Regn- og Sneevand; men de ere rige
paa Fist, 2Ender og Fugleæg paa Smaaholme, især ved Koldkjcrr
og Diernces. I Dslos Udmark, der kaldes Kjæret, er en aflang
liden So, ved Navn Bærekjoer, som man har forsøgt at udkaste,
men uden synderlig Nytte, da den ligger for lavt til at kunne ganske
udtorres, og Bunden bestaaer messt af Steen og Gruus.
I H i l l e r s l e v-H e r r e d ere der kun tvende Soer af nogen Størrelse,
men en stor Mængde mindre. Den største er Nors So, som nu
intet synligt Udlob har, men i Fortiden venteligen har havt det imod
Vesten ud i Havet, hvilket er tilstoppet af Sandflugten; det er
rimeligt, at den har skjulte Forbindelser under Jorden med de til-
groendsende Soer og Moser, eller maaskee endog igjennem Klitsandet
med Havet. Den er mindre dyb, og den ostre Ende fra Sogaard
til Kirken har flakt Vand, opfyldt med Bandplanter, Ror og Siv;
mere Wrig, end de fleste andre Indsoer i Thy, er dm især for-