Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
165 synet med Helt, som fra Fjorden for 30 til 40 Aar siden ere isatte. Brasen, Gjedder, Aborrer og andre Ferskvands-Fiske. For en Snees Aar siden steg Bandet pludseligt i denne So til saadan Holde, at ei blot de tilgrændsende Jorder oversvommedes, men, at endog de nærmest liggende Bygninger truedes med samme Skjebne. Men nogen Tid efter trak Bandet sig saa betydeligt tilbage, at det endog ganske forsvandt i Soens ostlige Ende, hvor den torre Bund, som vel strakte sig 1500 Alen imod Vesten, frembød en Leilighed til, med Lethed at erholde en stor Mængde Dynd, der kunde have været afbenyttet til Gjodskning, hvilket dog blev forsomt. Soens Stigen var sandsynligviis foranlediget ved en mere, end sædvanlig Til- slromning fra skjulte Vandaarer, og, at Vandet igjen faldt, tilskrives dybe Iordfaldshuller, hvoraf der paa Soens Bund gives adskillige, i hvilke det syntes at nedstromme. Muligt og der gives igjennem Kridtmassen underjordiske Hæverter, som forst begyndte at virke, da Soen blev saa opfyldt med Vand, i Lighed med hvad der berettes om Cirknitzer-Soen i Dsterrig. Paa samme Tid, som hint Phænomen tildrog sig, bleve alle Bronde omkring Soen næsten tomme, saa at Beboerne maatte hente Vand fra Soens dybere Steder; ellers synes Brøndene ei at staae i Forbindelse med Soen, thi den kan stige lige ind imod Kirkegaarden, og de ved dens Bredder liggende Bronde kunne endda være næsten tomme, indtil Vandet lober oven i dem. Forst i Aaret .1826, da Soen igjen havde naaet sin forrige Høide, bleve Brøndene atter nogenlunde fyldte. Mærkeligt er det, at der paa den saakaldte Vindbjerghoi, der ligger tæt Dsten for Soen, fandt be- tydelig Iordsynkning Sted paa den Tid, da Vandet trak sig tilbage, hvilket vel kom af, at de underjordiske Aarer da udtomtes, og den derover liggende Jord sank. Vester-VandetSo af omtrent lignende Størrelse er meget dyb og fryser sjeldent til, selv i de Vintre, da Liimfjorden er tilfrossen. Ogsaa den har Kalkbund, og Bredderne kre, som i den vestlige, ftom Deel af Nors So, ei bevoxcde; den ec og fifkerig, og Helt, som for er halv Snees Aar siden sattes der fra Nors So, have saaledes formeret sig, at tvende Familier tildcels leve nu af dette Fiskeri. Ved en Aa, som lober igjennem Klitten og driver to temmelig store Meelmoller og en liden Stampe- mølle , hvorefter Fiskerlejet Klitmoller har faaet sit Navn, udgyder