Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
165
synet med Helt, som fra Fjorden for 30 til 40 Aar siden ere isatte.
Brasen, Gjedder, Aborrer og andre Ferskvands-Fiske. For en Snees
Aar siden steg Bandet pludseligt i denne So til saadan Holde, at
ei blot de tilgrændsende Jorder oversvommedes, men, at endog de
nærmest liggende Bygninger truedes med samme Skjebne. Men
nogen Tid efter trak Bandet sig saa betydeligt tilbage, at det endog
ganske forsvandt i Soens ostlige Ende, hvor den torre Bund, som
vel strakte sig 1500 Alen imod Vesten, frembød en Leilighed til,
med Lethed at erholde en stor Mængde Dynd, der kunde have været
afbenyttet til Gjodskning, hvilket dog blev forsomt. Soens Stigen
var sandsynligviis foranlediget ved en mere, end sædvanlig Til-
slromning fra skjulte Vandaarer, og, at Vandet igjen faldt, tilskrives
dybe Iordfaldshuller, hvoraf der paa Soens Bund gives adskillige,
i hvilke det syntes at nedstromme. Muligt og der gives igjennem
Kridtmassen underjordiske Hæverter, som forst begyndte at virke, da
Soen blev saa opfyldt med Vand, i Lighed med hvad der berettes
om Cirknitzer-Soen i Dsterrig. Paa samme Tid, som hint Phænomen
tildrog sig, bleve alle Bronde omkring Soen næsten tomme, saa at
Beboerne maatte hente Vand fra Soens dybere Steder; ellers synes
Brøndene ei at staae i Forbindelse med Soen, thi den kan stige lige
ind imod Kirkegaarden, og de ved dens Bredder liggende Bronde
kunne endda være næsten tomme, indtil Vandet lober oven i dem.
Forst i Aaret .1826, da Soen igjen havde naaet sin forrige Høide,
bleve Brøndene atter nogenlunde fyldte. Mærkeligt er det, at der paa
den saakaldte Vindbjerghoi, der ligger tæt Dsten for Soen, fandt be-
tydelig Iordsynkning Sted paa den Tid, da Vandet trak sig tilbage,
hvilket vel kom af, at de underjordiske Aarer da udtomtes, og den
derover liggende Jord sank. Vester-VandetSo af omtrent lignende
Størrelse er meget dyb og fryser sjeldent til, selv i de Vintre, da
Liimfjorden er tilfrossen. Ogsaa den har Kalkbund, og Bredderne
kre, som i den vestlige, ftom Deel af Nors So, ei bevoxcde; den
ec og fifkerig, og Helt, som for er halv Snees Aar siden sattes der
fra Nors So, have saaledes formeret sig, at tvende Familier
tildcels leve nu af dette Fiskeri. Ved en Aa, som lober igjennem
Klitten og driver to temmelig store Meelmoller og en liden Stampe-
mølle , hvorefter Fiskerlejet Klitmoller har faaet sit Navn, udgyder