Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

179 Heraf kommer da det Resultat: at pha begge Steder ere Januar og Februar de koldeste Maaneder; derimod er i Sjælland December koldere, end Marts, men her omvendt. De 4 Maaneder fra Juni til September ere paa begge Steder frie for Frostdage; men Mai, som i Sjælland ingen Frostdage har i det anforte Tidslob, faner denmod her 0,5, og October, som hist kun har 0,06, har her 4,19 Frostdage. I det Hele seer man, at Frostdagene begynde her for om Efteraaret og holde længere ved om Foraaret, end i Sjæl- land, og især i Foraarsmaanederne er Forskjellen storst. Antallet af Frostdage er langt større i dette Amt, og altsaa vilde Middelkulden blive storst her; men deraf folger ikke, hvad Forfatteren neppe kan antage, at i strenge Vintre den hoieste Kuldegrad skulde fore- komme her. Af strenge Vintre have her folgende havt de fleste Frostdage i de trende Vintermaatteder: 1830 havde 71 Frostdage 1838 — 61 — 1823 — 60 — 1829 — 59 — 1821 — 50 — hvori der sees at finde Overeensstemmelse Sted med Professor Schouws Iagttagelser derom.*) Kun synes det, som om Vinteren i 1838 skulde have været strengere end i 1830, i 1829 strengere, end i 1823; men, at det ei synes saa her, kommer af, at December 1837 kun havde 8 Frostdage, meu i 1829 derimod 28; men Jauuar og Februar have de fleste Frostdage i 1838, nemlig 52 (csr. det citerede Sted af Folkebladet Side 22). Hovedresultaterne sees saaledes at stemme. Havde vi Iagttagelser om Nattefrosten herfra, da vilde man sikkert komme til samme Slutning derved, at den holder langt længere ud om Foraaret og begynder for om Efteraaret. I det Hele vil det st'eb, at Sjælland er een Manned forud for dette Amt, idet her udsten haves lige saa mange Frostdage i April og October, som hist Marts og November; og man kan sikkert med Foie antage: at foraaret begynder her 2 å 3 Uger sildigere, cud i Sjælland, og Efter- ') See Folkebladet, fjerde Aargang, Nr. 6. 12'