Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
180 anret ligesaa meget tidligere; en vigtig Ting for Landmanden, der i en saa meget kortere Tid skal indsamle sit Forraad for den længere Vinter, og derved har langt flere Vanskeligheder at bekæmpe. Den største Varme i det anførte Tidsrum indtraf her i de 3 Sommermaaneder 1834, hvilke havde 58 varme Dage, imedens de foregaaende 3 Vintermaaneder havde de færreste Frostdage, kun 25. Fugtigheden, som karakteriserer Klimatet i dette Amt, hid- rører mere fra Havtaage, end fra den Masse af Snee og Regn, som falder, og som mutigen endog er mindre her, end i Syd og Dst; thi, foruden at mangen Snee- og Regnbyge tiltrækkes enten af Havet eller af Fjorden, kan neesien hver Sommer i mange Dage sees svære Tordenskyer, ja Torden hores, inden der kommer een Draabe Vand. Det heftigste og varigste Regnveir kommer fra Sydost eller Sydvest; stundom, især For- og Efteraar, salder med nordostlig Vind en kold Regn, som ingenlunde er frugtbargjorende, men dog mere, end den Regn, der, som vel kun sjeldent er Tilfældet, trækker op fra Nordvest; thi den indeholder Partikler, skadelige for Vegetationen. Regnvandet kan, med vestlige Vinde, undertiden være ganske salt. Af Tordenregn falder her vist meget mindre, end i den sydligere Deel af Jylland. Den Torden, som trækker op i N. O., Dsten eller S. O., kommer sjeldent over det nordlige Thy. Men, naar en lummer og temmelig heftig Vind har blæst 1 til 2 Dage af S. O., kommer sikkert en svær Torden af S. N., og fra andre Hjerner haves sjeldent Tordenregn. Smaaffyer kalder Bonden Blammer, og heraf Ordsproget: ,.Dsten-Blammer og Qvinde-Klam- mer endes ikce ubeii Boede." Ofte skeer det, naar et Tordcnveir trækker op, at Vinden springer om til Vesten og forjager Skyerne, inden Regnen bryder les, men især, naar Tordenregn er falden, og ved sin tørrende, stjærende Kulde frariver den da Jorden igjeil den forønskede Vædske og danner, imedens Kornet er spædt, paa lerede Marker en skorpe, som maa losnes med Harve eller Tromle, om Kornet ei skal forknyttes. Efter Herr Jensens Dagbog har der, efter Middeltallet af de sidste 20 Aar, været Tordcnveir i: Januar Manned: 0,15 Dage Februar — 0,1 __ Matts — 0,05 —