Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

181 April . . Manned: 0,5 Dage Mai. . . — 1,85 — Juni . . — 3,05 — Juli. . . — 4,0 —— August . — 3,4 — September — 1,9 — October . — 0,65 — November 0,9 — December — 0,3 — Gjennemsnit 16,9 Dage aarligen. De Aar, hvori der har været meest Torden her, ere 1831 med 31 Dage, meest i Juli, August og Juni Maaneder, 1834 med 31 Dage, meest i August, September og Juli Maaneder, 1826 med 21 Dage, meest i Juli og August. De færreste Tordenveir- dage havde Aarene 1830 med 8 Dage, 1821 og 1838, hvert med i) Dage. Det er usædvanligt, at Lyttilden flauer ned, især paa Mors, hvor Fjorden saa let tiltrækker Lynstraalen. Indtræder Sommertørke, da pleier den at være langvarigere her, end i Jyllands andre Egne, hvor Regnen sædvanligen paa ny opliver Vegetationen 2 til 3 Uger tidligere, end i Thy og Mors. „Thisted Amt kan i klimatisk Henseende med Rette kaldes et Taageland; thi Luften er næsten altid opfyldt med Dunster og Taage, særdeles om Vinteren, samt For- og Esteraar. Om Sommeren besværes man desuden af den saakaldte Havguus eller Havrag, der er en tyk, saltagtig Taage, som paa de varmeste Sommerdage, en Limes Tid for Solms Nedgang, ved en svag Vind pludseligt fra Havet udbreder sig over Lattdet og ledsages af en ubehagelig Kulde og Fugtighed. Ved den hastige Overgang fra Varme til Kulde, som Havragen medfører, kan Thermometeret synke omtrent 1 Grad." Formedelst sin Tyngde holder denne tykke Taage sig weest i den nedre Dunstkreds; idet den vælter sig frem over Markerne, efterlader den paa Sæd og Græs en Vædske, der har en meget salt Smag. For Helbrede« er denne Havrag meget skadelig (især har man bemærket, at, jo hyppigere den indtræffer, desto mere klager den Arbeidende over Koliksmerter) saavelsom tildeels for Vegetationen. Folger der med den opstaaende Sol nogen Blæst (som med og