Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

213 Hartkorn. Men Gaardens i dette Herred ere oprindeligen store, og, da de, i Forhold til deres Hartkorn, have meget Areal, kunne Par- cellerne blive desto flere, uden derfor at blive for smaae. I Sonder- Herred er det især Tæbring og Assets Pastorater, hvori Udstykning har kunnet finde Sted, da der de Fleste ere Selvejere. I det først- nævnte ere faa Gaarde tilbage af deres oprindelige Størrelse, men de afhændede og bebyggede Parceller ere ei saa smaae, at deraf nogen Fare kan befrygtes, da de sjeldent ere under 3 Skpr. Hartkorn. Det Samme gjælder om Karby og Hvidberg Sogne, hvor en stor Deel Selveiendom og har bevirket Udstykning. Om Aster -Assets Sogn hedder der i Beretningen: „Her har Selveiendom givet An- ledning til Jordernes hyppige Udparcellering paa 1 Lde., 6, 4, 2 og 1 Skpe. Hartkorn, ja undertiden i mindre Parceller. Beboerne kjobte i 1798 deres Gaarde fra Hovedgaarden Lund og derefter ud- parcellerede de dem, for derved at faae Kjobesummen betalt. Paa de 185 Tdr. Hartkorn, som Sognet indeholder, findes kun 28 kjorende Mcend og derimod 53 Huusmcend med Jord, hvoraf vel nogle, som have 1 Tde. Hartkorn eller lidet derover, holde 1 Hest, mm dog derved ere forknyttede, da de maae holde saa meget færre Fæ-Kreature. Men her har og den saa jammerlige Udskiftning for- anlediget Udstykning og gjort den mere nødvendig." Det kan saaledes langtfra ikke gjalde i Almindelighed om hele Amtet, at Udparcelleringen her er dreven vidt; man vil og af Tabel- vcrrket kunne see, at der i intet af Jyllands Amter, med Undtagelse af Randers Amt, findes i Forhold saa mange store Bondergaarde, som i dette; derimod ere der færre Gaarde af Middelstørrelse, men flere Huse baade med og uden'Jord, som forhen i den indledende Oversigt er bemærket. Udparcelleringens Følger. Disse ville vise sig deels skadelige, deels gavnlige efter det for# stjellige Synspunkt, hvorfra den betragtes. De indkomne Beretninger derom, som Forfatteren har til sin Afbenyttelse, hvilke Landhuus- holdnings - Selskabet i sin Tid lod indhente, for at lægge dem til Grund ved de enkelte Amters Beskrivelse, hore til en Periode, hvori