Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
214
Stemningen ei kunde være gunstig for Udstykning. Ejendommene
vare faldne saa dybt i Prisen, at de ofte ei engang kunde finde en
Kjober; Produkterne deraf stede lavt og fandt her kun vanskeligt
Afsætning; Landmanden var saaledes fortrykt, og Velstanden aftog,
imedetts Fattigdom stedse udbredte sig mere og mere. Mange tyede
da til Udstykningen som den sidste Hjælp i Noden, og almindelig
var Frygten, at den skulde vedblive at tage stærkt Overhaand, og
ved den Fattigdom og Elendighed, som man syntes at skue i dens
Folge, bringe Armod og Fordærvelse over Communerne. Deraf den
morke Skildring, som er fremherskende i Beretningerne; deraf den
overdrevne Frygt for det Skadelige, hvorved man blev blind for det
Gavnlige deri; deraf Dusket, at der maatte skee end yderligere Jnd-
skrænkninger i den naturlige Ret, som Enhver har til at bruge Sit.
I det Væsentlige stemme de overeens med det, som Pastor
Steenstrup anfører i sin Beretning, naar han antager de alminde-
ligste Folger af Udparcelleringen at være:
1) „For Gaardmanden, som beholdt sin Gaard samlet, er det paa
flere Maader byrdefuldt, at mange Huse bygges, hvis Jord skal
drives. Han kan omtrent regne, at han i Serdetiden er lige
saa mange Dage borte, for at ploie og harve for Huusmanden,
som for for Hovedgaarden, hvortil han var hoverigjorende.
Hestenes Antal er, ved de mange Gaardes Formindskelse og Ned-
læggelse, betydeligere formindsket. Arbejdet, især det offentlige,
er forøget; og dette kan ei Andet, end være ham hinderligt og
ufordeelagtigt paa flere Maader."
Dog deri er alt indtraadt Forandring, idet Huusmanden, som siden
vil vises, begynder ret godt at tage fat paa, selv at dyrke sin Jord
med sine Koer, cg Nødvendigheden tvinger ham stedse mere og mere
dertil, da det falder ham vanskeligt, at faae Arbeidet gjort, og han
lærer at ittdsee Fordelen af, selv at kunne gjore det forsvarligt og
ril rette Tid. Det offentlige Arbeide formindskes stedse mere, og
man kan vel gloede sig til, at see den Tid nær imode, da Bonden
hverken for sig selv eller for Andre behover dertil at holde storre
Hestekraft, enb Gaardens Drift udkrcever. At Antallet af Heste,
som den tærende Besætning, er forn,indflet, kan vist neppe ansees