Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
214 Stemningen ei kunde være gunstig for Udstykning. Ejendommene vare faldne saa dybt i Prisen, at de ofte ei engang kunde finde en Kjober; Produkterne deraf stede lavt og fandt her kun vanskeligt Afsætning; Landmanden var saaledes fortrykt, og Velstanden aftog, imedetts Fattigdom stedse udbredte sig mere og mere. Mange tyede da til Udstykningen som den sidste Hjælp i Noden, og almindelig var Frygten, at den skulde vedblive at tage stærkt Overhaand, og ved den Fattigdom og Elendighed, som man syntes at skue i dens Folge, bringe Armod og Fordærvelse over Communerne. Deraf den morke Skildring, som er fremherskende i Beretningerne; deraf den overdrevne Frygt for det Skadelige, hvorved man blev blind for det Gavnlige deri; deraf Dusket, at der maatte skee end yderligere Jnd- skrænkninger i den naturlige Ret, som Enhver har til at bruge Sit. I det Væsentlige stemme de overeens med det, som Pastor Steenstrup anfører i sin Beretning, naar han antager de alminde- ligste Folger af Udparcelleringen at være: 1) „For Gaardmanden, som beholdt sin Gaard samlet, er det paa flere Maader byrdefuldt, at mange Huse bygges, hvis Jord skal drives. Han kan omtrent regne, at han i Serdetiden er lige saa mange Dage borte, for at ploie og harve for Huusmanden, som for for Hovedgaarden, hvortil han var hoverigjorende. Hestenes Antal er, ved de mange Gaardes Formindskelse og Ned- læggelse, betydeligere formindsket. Arbejdet, især det offentlige, er forøget; og dette kan ei Andet, end være ham hinderligt og ufordeelagtigt paa flere Maader." Dog deri er alt indtraadt Forandring, idet Huusmanden, som siden vil vises, begynder ret godt at tage fat paa, selv at dyrke sin Jord med sine Koer, cg Nødvendigheden tvinger ham stedse mere og mere dertil, da det falder ham vanskeligt, at faae Arbeidet gjort, og han lærer at ittdsee Fordelen af, selv at kunne gjore det forsvarligt og ril rette Tid. Det offentlige Arbeide formindskes stedse mere, og man kan vel gloede sig til, at see den Tid nær imode, da Bonden hverken for sig selv eller for Andre behover dertil at holde storre Hestekraft, enb Gaardens Drift udkrcever. At Antallet af Heste, som den tærende Besætning, er forn,indflet, kan vist neppe ansees