Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

215 for et Onde, om end færre Plage derved skulde komme i Handelen og fores ud af Landet. 2) „Gaardmanden, som har svækket sin Gaard ved Udparcellering, har tabt sin Kraft til at drive sin Jord og bære de ham paa- hvilende Byrder. Bondens Indkomst beroer meest paa Salg af Heste, Fækreature, Korn og Uld. Hvad der avles as Kom paa den udparcellerede Gaard, fortæres for det meste af Fa- milien og Hestene. Af Heste kan ei holdes flere, end de til Arbeidet hoist nødvendige, og disse blive knapt holdte; og, har han en Plag i Opdræt, maa den alt for tidligt i Arbeide og bliver derved svækket og ofte aldeles fordærvet. Af Fækreature holdes ei flere, end de hoist nødvendige Koer, og, tillægges imellein en Kalv, er den ei til Salg, men ansees som Bidrag til Besætningens Vedligeholdelse. Skulde hans Jord drives, som den burde, da havde hans Heste mere end nok at bestille; men der skal Arbeide gjores for Huusmanden, offentligt Arbeide forrettes. HanZ Jord bliver derfor klin maadeligt dyrket; han har Intet uden nogle Pund Uld og ubetydeligt Smor og Ost at sælge, som betales til en ringe Prris; han er i Alminde- lighed meget forknyt." Saaledes var det da, men er neppe Tilfældet nu. Bonden i Al- mindelighed var forknyttet; men — var vel Udparcelleringen deri Skyld? Og, er det forst Tilfældet, da foles Trykket vist altid i hoiere Grad, jo storre den Eiendom er, som besiddes. Armoden var ei heller da storre hos de mindre Jordbrugere, end hos dem, der besade de store Gaarde, og del var langt sjeldnere, at Parcellisten maatte forlade Huus og Hjem, end den, der havde den store Eien- dom. Nammer Uheld Landmanden, da foles det dobbelt og er vanskeligere igjen at forvinde for den, der sidder for store Udgifter og maa holde mange Tjenestefolk, end for den, der har en mindre Bedrift; dette erfaredes bedst, da Stormen i 1835 her afslog saa meget Korn, da og især Gaardmanden med de store Udgifter og de mange Munde at forsørge folte Svien, som forst seent kunde for- vindes. At Gaardmanden ei dyrker sin Jord bedre, end Tilfældet er, kan neppe tilskrives Udparcelleringen og de mange Huse, men Mangel paa Sands derfor, da den, der foler Interesse for at for-