Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
217
kummerlig opfodr og flet opdragen, da lader os ikke klage over
Udparcelleringen, om den endog gaaer nok saa meget i det
Smaa, men over hint Onde, som i de senere Aar har tiltaget
i en forfærdelig Grad, og for hvis Folger vi maa grue."
At Udparcelleringen er Aarsagen til den store Folkeformerelse, kan
vist neppe med Bestemthed paastaaes, da vel snarere det omvendte
Forhold her finder Sted: den forøgede Folkemængde gjor Eien-
dommenes storre Udstykning uundgaaelig nødvendig og fremtvinger
den, om ei ad den ved Loven tilladte Vei, saa ved at gaae uden
om den. At ville, ved at lægge Hindringer for fri Udparcellering,
soge at stattdse Folkeformerelsen, nytter vel lige saa lidet, som al
ville sætte en Dæmning for den raskt henrindende Strom; den vil
dog omsider bryde over alle Skranker. At Folkeformerelse for en
Stat er et, om endog kun relativt, Onde, kan vel neppe bevises, saa
længe saa store Strækninger af raae Jorder ligge uopdyrkede, saa
mange Erhvervskilder uafbenyttede, og Folkemængden ei er storre,
end at nogle faa gunstige Aar lade fole Savnet af arbejdende Hænder,
hvilket alt nu er Tilfældet næsten overalt.
5) „At mere Jord bliver, som en Folge af Udparcelleringen, dyrket,
maa falde Enhver i Vinene. Udmarken eller Havrelandet, som
kun gav efter 6, 10 a 12 Aars Hvile 3 å 4 ringe Kjcerve,
bliver, ved at vorde bebygget af en Parcellist, om ikke godt,
dog bedre dyrket, end forhen. Men hvad der da blev avlet
paa Udmarken, kunne vi antage, blev solgt til Udforsel, eller
og anvendt til Kreaturenes Rogt og Fedning, som gik ud af
Landet og bragte Penge ind igjen. Hvad nu avles, fortæres
og meget mere til, om Lodden er liden. Begribeligt, at den,
som skal have sin Jord dreven, naar det kan skee, og maa tage
til Takke med, hvorledes det bliver gjort, avler ringe, naar ikke
særdeles ^mstoendighedec og heldige Forbindelser gjore en lykkelig
Undtagelse. Regtes bor det ikke, at der gives Tilfælde, at den
Bonde, som solgte fra sin Gaard, men med Forstand, avler
ligesaa meget Korn og holder ligesaa mange Kreature, som for,
altsaa formindskede sine Udgifter og vedligeholdt, om ei forogede
sine Indtægter og betryggede sin Velfærd."