Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

217 kummerlig opfodr og flet opdragen, da lader os ikke klage over Udparcelleringen, om den endog gaaer nok saa meget i det Smaa, men over hint Onde, som i de senere Aar har tiltaget i en forfærdelig Grad, og for hvis Folger vi maa grue." At Udparcelleringen er Aarsagen til den store Folkeformerelse, kan vist neppe med Bestemthed paastaaes, da vel snarere det omvendte Forhold her finder Sted: den forøgede Folkemængde gjor Eien- dommenes storre Udstykning uundgaaelig nødvendig og fremtvinger den, om ei ad den ved Loven tilladte Vei, saa ved at gaae uden om den. At ville, ved at lægge Hindringer for fri Udparcellering, soge at stattdse Folkeformerelsen, nytter vel lige saa lidet, som al ville sætte en Dæmning for den raskt henrindende Strom; den vil dog omsider bryde over alle Skranker. At Folkeformerelse for en Stat er et, om endog kun relativt, Onde, kan vel neppe bevises, saa længe saa store Strækninger af raae Jorder ligge uopdyrkede, saa mange Erhvervskilder uafbenyttede, og Folkemængden ei er storre, end at nogle faa gunstige Aar lade fole Savnet af arbejdende Hænder, hvilket alt nu er Tilfældet næsten overalt. 5) „At mere Jord bliver, som en Folge af Udparcelleringen, dyrket, maa falde Enhver i Vinene. Udmarken eller Havrelandet, som kun gav efter 6, 10 a 12 Aars Hvile 3 å 4 ringe Kjcerve, bliver, ved at vorde bebygget af en Parcellist, om ikke godt, dog bedre dyrket, end forhen. Men hvad der da blev avlet paa Udmarken, kunne vi antage, blev solgt til Udforsel, eller og anvendt til Kreaturenes Rogt og Fedning, som gik ud af Landet og bragte Penge ind igjen. Hvad nu avles, fortæres og meget mere til, om Lodden er liden. Begribeligt, at den, som skal have sin Jord dreven, naar det kan skee, og maa tage til Takke med, hvorledes det bliver gjort, avler ringe, naar ikke særdeles ^mstoendighedec og heldige Forbindelser gjore en lykkelig Undtagelse. Regtes bor det ikke, at der gives Tilfælde, at den Bonde, som solgte fra sin Gaard, men med Forstand, avler ligesaa meget Korn og holder ligesaa mange Kreature, som for, altsaa formindskede sine Udgifter og vedligeholdt, om ei forogede sine Indtægter og betryggede sin Velfærd."