Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

219 At Heste- og Qvceg-Nacens Forringelse i det Hele er en Folge af Udparcelleringen, kan vel neppe antages; thi det er endnu forholdS- viis faa Gaarde, som ere udparcellerede, og Parcellisterne tillægge er Meget; dog derom nærmere siden. Men som almindelig Sætning kan det nok antages, at ved Udparcellering vil Antallet af Heste for- mindskes, af Qvæg og Faar formeres; men disse blive da af en ringere Sort. Dermed stemmer og Schade, naar han i sin Beret- ning siger: „Paa de udparcellerede Jorder holdes vel ligesaa meget Qvceg, som for, men ikke saa stort og godt, og Opdrætten er for- mindfkct. Til en Guard f. Ex. paa 8 Tdr. Hrtkr. kunde, for den blev udparcelleret, holdes en Besætning af 6 Heste, 16 Kreaturs, 21 til 30 Faar. Den aarlige Opdræt var 1 Fol og 4 Kalve. Man havde hvert Aar stauende til Salg 1 Plag og 6 Stude, og omtrent den halve Uld af Faareile kunde sælges. Men, efterat en saadan Guard er bleven udparcellerct indtil 2 a 3 Tdr. Hartkorn, kan derpaa kun holdes 2 Heste, 5 til 6 Kreature. Opdrætten ind- skrænker sig til 1, hoist 2 Kalve om Aaret; thi, da man kun kan holde 2 Heste, er det sjeldent, at Nogen paa saa lide« en Gaard befatter sig med Felopdrat. De smaae Parcelbeboere f. Ex. med 1 Skp. Hrtkrn. og derunder kunne klin holde 1 Ko og 4 å 6 Faar. De, hvis Parceller ere saa store, at derpaa kan holdes 2 Koer, op- fode sjeldent en Qviekalv, og det, for at lade deu træde i en gammel Koes Sted. Men, da Parcellisterne, som Huusmændene i Alminde- lighed, onske, jo for jo hellere at nyde Frugten af deres Opfedning, lade de den for tidligt blive med Kalv, og Folgen er, at saadant Qverg, som desuden ikke kan faae saa god Nogt, som hos Gaard- manden, maa blive smaat og altfor uanseeligt til Udforsel". Bare altsaa Jorderne her i Landet saaledes fordeelte iblandt de forskjellige Eiendomme, at disse kunde med £)rben be sky res og drives med Kraft; var det Tilliggende opdyrket og omhyggeligt benyttet af bierne, eller det kunde blive det under de nærværende Forhold; var den enhver Gaard tildeelte Jord beqvemt beliggende, saa at deu med Fordeel kunde afbenyttes og give et passende Netto-Udbytte; kunde der anvises den ifolge Naturens Gang stigende Folkemængde anden Leilighed til Erhverv, saa at ei Flere, end det fornødne Antal, be- hovede at kaste sig paa denne Næringsvei: da vilde der vel kunne