Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

220 afvindes Jorden det største og sikkreste, rene Udbytte ved denne For- deling, og det kunde være statSoeconomisk rigtigt, om muligt, at forebygge en anden Tingenes Orden, men dette er mere at onske, end at vente. '^lt Jorderne under deres oprindelige Fordeling blive bestyrede med Orden og almindeligt drevne med Krast, modsiger Erfaringen her, som vel og andre Steder. Langt storre Udbytte kunde deraf udbringes ved en hensigtsmæssigere og mere intensiv Dyrkning. Det fordomsfrie Die vil vist sinde, at de fleste Eiendomme snarere ere for store, end for smaae, og man maa give Steenstrup Ret (see Pag. 211), at Gaardmanden har Jord nok i 20 Tdr. Land bonit.Jord, naar det var ham nærliggende og blev dyrket, som det burde. Derfor er det ei heller paa bejlere Gaarde, at man skal vente at træffe den intensive Drist, men hos ben virksomme Parcellist, der ei har mere Jord, end hvad han godt kan overkomme, og har Kraft til at holde det i Orden. De store Agerbrug kunne ei holdes i den Orden eller forholdsviis give det Udbytte, som de mindre. Dertil horer ogsaa siorre Driftscapital, hvoraf Færre ere i Besiddelse, og den, der ikke har Kraft nok til hensigtsmcrssigen at benytte al den Jord, hvoraf han er i Besiddelse, maatte langt hellere onske sig en mindre Bedrift, mere afpasset ester hans Kræfter. Megen Jord ligger uopdyrket rundt omkring, som godt egner sig til Behandling og det er en Folge af, at den nuværende Eier er kan overkomme, at faae gjort Alt, hvad der udfordres til en storre Eiendoms rigtige Afbenyttelse. Selv den Jord, der er opdyrket, bliver ei brugt med den Kraft, som den kunde blive, naar der var et mindre Areal at behandle; og deraf den oste lange Hvile, hvori, som Hoegh siger, ei Jorden, men Landmanden hviler, for at samle ny Kraft. Det er derfor Udparcelleringen, som vi for en stor Deel skylde Opdyrkningen af de vidtlostige Hedestrækninger, hvorpaa stedse alt flere Nybyggere opstaae og afvinde Jorden den deri nedgravede, dode Skat. Havde Udskiftningen her i Landet været, hvad den burde være, da var Udparcellering af sig selv for en stor Deel bleven hæmmet; men den saa beklagelige Maade, hvorpaa hin i Almindelighed er ud- fort i dette Amt, som forhen er viist, har gjort denne saa nødvendig