Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

226 5. Dyrkm'trftsmaade. Brak. Vexeldrift. Varigt Grcvsland. Dprknlngsittaade. Trevangssystemet har neppe nogensinde været brugt i denne Egn, hvor Brakken indtil de seneste Tider har været en fuldkommen ukjendt Ting. Derimod har en Dristsmaade i Lighed med det holsteenske Kobbelbrug været brugt her, saalænge man kan mindes, og denne er endnu i det Væsentlige den almindeligste, kun med Undtagelse, at Markerne ei ere inddeelte i regelmæssige, indhegnede Kobler, og ingen bestemt Orden folges i Sædskiftet, i Jordens Inddeling, i Markernes Folge eller Størrelse. Men fra et almindeligt Kobbelbrug gives der mangfoldige Afvigelser, eftersom Jorderne ere mere eller mindre skikkede til Vintersæd, eller ei; eftersom de ere mere eller mindre kraftige, hvorefter bestemmes, hvor mange Aar de skulle ligge til Brug, hvor mange til Hvile; thi et almindeligt Princip er, at holde dem oppe saa længe, som de med Rimelighed kunne ventes at frembære taale- lige Afgrøder. For Udskiftningen inddeeltes Agerjorden almindeligt i: Al seed. Brodjord og Havreland. Til Alsæd henlaae de bedste Jorder nærmest ved Byerne, hvilke aldrig laae ud til Hvile, men bestandigt holdtes under Dyrkningen og gjodedes regelmæssigen hvert 4de Aar, efter at have baaret, som oftest, 2 Bygkjærve, een Kjcerv Vaarrug og een Havrekjcerv. De, der behandlede Alsæden med end større Omhu, glødede den hvert 3die Aar og toge Byg, Vaarrug og hvid Havre. Brodjorden indbefattede det Vorige af den oprindelige Mark eller Jndmarken; den blev gjodet, enten strap paa Gronjorden til Byg, eller der forst toges af Baarerne hvid Havre, hvis Slubber derpaa bleve gjodede, og gierne fulgte 5 ä 6 langstraaede Sædarter umiddelbart paa hverandre efter een Gjodskning, med eller uden