Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
227
Vintersæd efter Gjodebyg, eftersom Jorden dertil ansaaes tjenlig, og
den hvilede da som oftest i ligesaa lang Tid uden isaaet Klover eller
kunstige Græsarter, indtil det naturlige Græs var sammenvoxet og
havde dannet ny Grønsvær. Havrelandet eller Udmarksjorden fik ei
Gjodning, men maatte uden den frembære Havre, oftest sort, i 3 Aar,
hvorpaa den igjen laa til Hvile, ittdtil den blev sammengroet, i 5
t'l 6 Aar, ja ofte endnu længere. Dette var i Meget en Efterlig-
ning af Iuddelingen i det meklenborgffe Kobbelbrug, men Behand-
lingen var mere holsteensk, med hvilket Folk Vestjyden og har samme
Hovedformaal, Græsken og Qvæghold. (See Thaer 1ste Deel S.
289 og fg.).
Efter Udskiftnittgen forandredes efterhaanden paa de fleste Steder
denne Driftsmaade, idet man mere og mere lærte at ittdsee det Skade-
lige i at beholde Alsæden, som man da lod gaae over til Brodjord,
og, hvor det formedelst Beliggenheden og Gjodningens Tilstrækkelighed
kllnde lade sig gjore, gik og Havrelandet ind under samme Gasse,
sag at nu de Fleste, der kunne gjore det, behandle al deres Jord
som Brodjord efter Reglerne for Kobbelbruget, dog endnu stedse med
Forskjel- imellem Jndmark og Udmark, hvilke ei gjerne tildeles samme
Behandling, eller vel kunne modtage den. De forskjellige Modifica-
tionec heri paa de forskjellige Steder og Tilnærmelse, snart til det
Gamle, snart til det Nye, ville vi i det Folgende nærmere betragte,
og i dette Diemed fremstille baade den almindelige Driftsmaade og
Afvigelserne derfra i Amtets enkelte Dele, folgende den vante Orden.
Vesterhan - herred
horer, som for er bemærket, til Amtets daarligste Egne og har den
eiendommelige Beskaffenhed, at besidde overmande ('idet Agerjord, som er
sandblandet, men ved sit Underlag og sin Blanding af Kalk besidder
større Frugtbarhed, end man ellers skulde vente; derimod hore dertil,
som for er viist, uhyre Kjærstrcekninger og Enge, hvilke, især for-
hen, meest anvendes til Grcrstting for Kreaturene, som vogtes der
den meste -Lid af Aaret, og Agermarken bruges til Korn. Saaledes
er det en Art Vangbrug; men Brakken, som dertil fluide hore, er
aldeles ikke dermed bleven forbunden. Alsoeden har, paa Grund af
hin Herredets særegne Beskaffenhed, holdt sig der længst; men mi af-
15'