Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
227 Vintersæd efter Gjodebyg, eftersom Jorden dertil ansaaes tjenlig, og den hvilede da som oftest i ligesaa lang Tid uden isaaet Klover eller kunstige Græsarter, indtil det naturlige Græs var sammenvoxet og havde dannet ny Grønsvær. Havrelandet eller Udmarksjorden fik ei Gjodning, men maatte uden den frembære Havre, oftest sort, i 3 Aar, hvorpaa den igjen laa til Hvile, ittdtil den blev sammengroet, i 5 t'l 6 Aar, ja ofte endnu længere. Dette var i Meget en Efterlig- ning af Iuddelingen i det meklenborgffe Kobbelbrug, men Behand- lingen var mere holsteensk, med hvilket Folk Vestjyden og har samme Hovedformaal, Græsken og Qvæghold. (See Thaer 1ste Deel S. 289 og fg.). Efter Udskiftnittgen forandredes efterhaanden paa de fleste Steder denne Driftsmaade, idet man mere og mere lærte at ittdsee det Skade- lige i at beholde Alsæden, som man da lod gaae over til Brodjord, og, hvor det formedelst Beliggenheden og Gjodningens Tilstrækkelighed kllnde lade sig gjore, gik og Havrelandet ind under samme Gasse, sag at nu de Fleste, der kunne gjore det, behandle al deres Jord som Brodjord efter Reglerne for Kobbelbruget, dog endnu stedse med Forskjel- imellem Jndmark og Udmark, hvilke ei gjerne tildeles samme Behandling, eller vel kunne modtage den. De forskjellige Modifica- tionec heri paa de forskjellige Steder og Tilnærmelse, snart til det Gamle, snart til det Nye, ville vi i det Folgende nærmere betragte, og i dette Diemed fremstille baade den almindelige Driftsmaade og Afvigelserne derfra i Amtets enkelte Dele, folgende den vante Orden. Vesterhan - herred horer, som for er bemærket, til Amtets daarligste Egne og har den eiendommelige Beskaffenhed, at besidde overmande ('idet Agerjord, som er sandblandet, men ved sit Underlag og sin Blanding af Kalk besidder større Frugtbarhed, end man ellers skulde vente; derimod hore dertil, som for er viist, uhyre Kjærstrcekninger og Enge, hvilke, især for- hen, meest anvendes til Grcrstting for Kreaturene, som vogtes der den meste -Lid af Aaret, og Agermarken bruges til Korn. Saaledes er det en Art Vangbrug; men Brakken, som dertil fluide hore, er aldeles ikke dermed bleven forbunden. Alsoeden har, paa Grund af hin Herredets særegne Beskaffenhed, holdt sig der længst; men mi af- 15'