Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
228
lægges den efterhaanden nf Flere, der ved Erfaringen overbevises om
dens skadelige Folger. De sees paa de urene, med alle Slags Ukrud
overfyldte Marker, og, fljondt det er et almindeligt Syn i denne
Egn, saae jeg dog paa mine Vartdringer intetsteds Kornagrene saa-
ledes smykkede med Blomster, som i dette Herred, hvor jeg, især i
Kollerup Sogn, traf Rugmarker saa opfyldte med Heire, Klinte,
Scabioser, Skrade (Rhinanthus crista galli), Valmuer etc., at
det var vanskeligt at see, hvad der skulde være Hovedsæden.
Älsæden gjodes i den ringeste Deel af Herredet hvert treble
Aar, og da tages: 1) Vyg, 2) Rug, meest Vaarrug, da Vinter-
rugen ei saa godt vil lykkes i Alsæden, 3) hvid Havre. Paa de
bedre Marker, som i Kliim og Thorup, tages 4 Kjcerve, saasom:
1) Byg, gjodet, 2) Vinterrug, 3) Havre, 4) Vaarrug; eller: 1)
Vyg, gjodet, 2) Byg, hvortil ploies 3 Gange, ligesom til forste
Kjærv, 3) Vaarrug, 4) Havre; eller 1) Vyg, gjodet, 2) Vaarrug,
3) SErter, 4) Vinterrug. Der gives endnu flere forskjellige Maa-
der, hvorpaa Alsæden dyrkes, og i det Hele er der i Sædskiftet ingen
fast Plan her i Egnen, da Jorderne selv i samme By ere saa for-
stjellige, deels tørre deels side, meer eller mindre muldrige, sand- og
kalkblandede, og Meningerne om det Nette ere ligesaa forskjellige, da
man vel om hele Amtet meer og mindre kan sige, at Driftsmaaden
er i en Overgangs-Periode, i en Kamp imellem det Gamle og det
Nye, heldende snart til den ene, snart til den anden Side, saa at
det oste er vanskeligt at sige, hvad der horer til den almindelige
Negel, hvad til Undtagelsen.
Længst og i videst Omfang holder Alsæden sig i Arup, hvor
af det indskrænkede, men fortrinlige Areal j Dele indtil de'seneste
Aar brugtes paa denne Maade. Her lages 1, 5, ja indtil 8 Kjcerve
efter een Gjodskning, saaledes: 1) Byg, gjodet, 2) Byg, 3) Vaar-
rug (hvilke trende Kjcerve næsten af Alle tages forst), 4) Havre,
Bygget altid treploiet, til Havren ploiet tvende Gange; eller: 4) Byg^
5) Havre; eller 5) LErter, 6) Byg, 7) Rug, 8) Byg, hvor da
Wrter skulle erstatte Gjodningen, naar denne ei kan strække til; og
selv efter denne saa udtærende Driftsmaade sees endnu ret frodige
Afgrøder paa disse saa fortrinlige Marker, naar Sæden ei bliver qvalt
af Ukrudtt. Det bliver i dette Sogn mere almindeligt, at lade en