Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
228 lægges den efterhaanden nf Flere, der ved Erfaringen overbevises om dens skadelige Folger. De sees paa de urene, med alle Slags Ukrud overfyldte Marker, og, fljondt det er et almindeligt Syn i denne Egn, saae jeg dog paa mine Vartdringer intetsteds Kornagrene saa- ledes smykkede med Blomster, som i dette Herred, hvor jeg, især i Kollerup Sogn, traf Rugmarker saa opfyldte med Heire, Klinte, Scabioser, Skrade (Rhinanthus crista galli), Valmuer etc., at det var vanskeligt at see, hvad der skulde være Hovedsæden. Älsæden gjodes i den ringeste Deel af Herredet hvert treble Aar, og da tages: 1) Vyg, 2) Rug, meest Vaarrug, da Vinter- rugen ei saa godt vil lykkes i Alsæden, 3) hvid Havre. Paa de bedre Marker, som i Kliim og Thorup, tages 4 Kjcerve, saasom: 1) Byg, gjodet, 2) Vinterrug, 3) Havre, 4) Vaarrug; eller: 1) Vyg, gjodet, 2) Byg, hvortil ploies 3 Gange, ligesom til forste Kjærv, 3) Vaarrug, 4) Havre; eller 1) Vyg, gjodet, 2) Vaarrug, 3) SErter, 4) Vinterrug. Der gives endnu flere forskjellige Maa- der, hvorpaa Alsæden dyrkes, og i det Hele er der i Sædskiftet ingen fast Plan her i Egnen, da Jorderne selv i samme By ere saa for- stjellige, deels tørre deels side, meer eller mindre muldrige, sand- og kalkblandede, og Meningerne om det Nette ere ligesaa forskjellige, da man vel om hele Amtet meer og mindre kan sige, at Driftsmaaden er i en Overgangs-Periode, i en Kamp imellem det Gamle og det Nye, heldende snart til den ene, snart til den anden Side, saa at det oste er vanskeligt at sige, hvad der horer til den almindelige Negel, hvad til Undtagelsen. Længst og i videst Omfang holder Alsæden sig i Arup, hvor af det indskrænkede, men fortrinlige Areal j Dele indtil de'seneste Aar brugtes paa denne Maade. Her lages 1, 5, ja indtil 8 Kjcerve efter een Gjodskning, saaledes: 1) Byg, gjodet, 2) Byg, 3) Vaar- rug (hvilke trende Kjcerve næsten af Alle tages forst), 4) Havre, Bygget altid treploiet, til Havren ploiet tvende Gange; eller: 4) Byg^ 5) Havre; eller 5) LErter, 6) Byg, 7) Rug, 8) Byg, hvor da Wrter skulle erstatte Gjodningen, naar denne ei kan strække til; og selv efter denne saa udtærende Driftsmaade sees endnu ret frodige Afgrøder paa disse saa fortrinlige Marker, naar Sæden ei bliver qvalt af Ukrudtt. Det bliver i dette Sogn mere almindeligt, at lade en