Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

229 ^jærv LErter, Vikker, eller eenaarig Klover aflose de mange laitg- straaede, og saaledes gaaer Driften let og uformcerkt efterhaanden over til et Slags Vexeldrift, hvoraf der spores de fortrinligste Virk- ninger paa de folgende Afgrøder. I Brodjorden (hvortil den øvrige længere fraliggende Mark henregnes, da her ikke haves Havreland) er Rug Hovedsæden, und- tagen i de 3 yderste Sogne af Hannæs, hvor Jorden er mere leer- r>g, og, hvor Byg bliver den vigtigste Scedart. For dog at faae Byg, som endnu ansees uundværlig, anveudes Gjoden dertil, til stor Skade for de folgende Nugafgroder, og Bygget lykkes dog ei altid, især i terre, varme Somre. Paa de skarpests Marker tages efter Gjodebyg ofte 3 Rugkjærve, eller 2 Gange Rug og een Gang sort Havre. I Kliim Sogn tages endog stundom 4 Gange Rug efter gjodet Byg; Enkelte bruge ZErter imellem anden og tredie Nugkjcerv. Marken udlægges sjeldent med Klover, der paa de sandige Marker, især efter en saa uhensigtsmæssig Driftsmaade, ei vel kan lykkes, og kun af Faa bruges Raigræs eller anden kunstig Græsart; den ligger til Græsning 2, 3, til 4 Aar efter Jordens Beskaffenhed. Paa de mere muldrige Jorder i Tommerby og Lild Sogne bruges og, istedetfor de flere Kjærve Vinterrug, efter Gjodebyg, 2) Vaar- rug (en Sædart som her er meget almindelig), 3) Vinterrug, 4) hvw Havre, 5) broget Havre. Ellers er Havresæden i dette Herred hoist ubetydelig, og den, der avles, er maadelig; Rugen erstatter den til Hestefoder. I Dslos og Arup Sogne, med de stærke, frugtbare morder, bruges: 1) Byg, gjodet, 2) Rug, 3) Byg, 4) Havre; eller 4) ?Erter, 5) Rug, 6) Havre, og her saaes almindeligt Klover. Bedst er Driftsmaaden i Veslos, hvor Alsæden tildeels nu er af- lagt, og i dens Sted er indfort: 1) Byg, gjodet, 2) Rug, 3) Kar- tofler, LErter eller Vikkehavre, som gjores i Ho, 4) Rug eller Havre med Klover i 3 Aar. Blandingsscrd bliver overalt i Herredet mere almindelig, snart Rug med Havre, for at modnes, snart Bikker i Havre til Ho. Adskillige i Kollerup bruge saaledes, efter Præstens Exempel, Vikkehavre, enten i Gronjord eller efter Gjodebyg, for at gjore det i Ho, derpaa Rug, hvorefter en Blanding af Vaarrug og Havre, der modnes og bruges til Heskesoder, og derpaa Rug.