Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

235 (a 10,OCX) Alen), hvoraf det Meste for dreves ved Hoveri; men i de senere Aar ere nogle Gaarde solgte derfra, og de andre ere fri- tagne for Hoveri-Arbeide imod en Godtgjorelse as 40 Nbd. for en heel Plov. Gaardmand Christen Jorgensen i Arup, hvis Gaard til næsten 6 Tdr. Hartkorn kun har et Areal af 27 Tdr. Land geom. Maal uden nogen Hobjergning, dyrker den i 13 Lodder med: 1) Gronjords- havre, 2) gjodet Bikkehavre til Staldfodring og Ho, 3) i Alminde- lighed Vaarrug, 4) Byg, 5) Bælgsæd, 6) Byg, 7) Havre, 8) gjodede Kartofler og Kaalrabi, 9) Byg med Klover i 4 Aar. Der var til- staaet ham af Landhuusholdnings - Selskabet Lofte om en femaarig Understøttelse paa 60 Nbd.; men, da han gjorde Forandring i den antagne Driftsplan, hvorefter der kun een Gang efter dyrket Brak maatte tages tvende langstraaede Sædarter efter hinanden, og derpaa Klover kun i 2 Aar, idet der iovrigt skulde afvexles med Kartofler, Vikker og ZErter, hvortil da var knyttet heel Sommerstaldfodring: saa blev den ei tilbedt ham. Dog saaes hans Marker omhyggeligt dyrkede efter den ovenfor ansorte Plan, og de udmærkede sig betyde- ligt fremfor Naboernes i Kraft og Reenhed. Flere begynde at efter- ligtte ham ved nt slaae Bikkehavre gron til Ho, og lade Ploven folge Leen saa hurtigt muligt, ligesom og i at gerne over fra Alsæd til Vexeldrist, saa nt det især skyldes hans Exempel, at hin og der efterhaanden bliver aflagt. Han har ogsaa omsider ved sin urokkede Villie tilvejebragt Marksred uden Hegn, hvorom nærmere siden. Der sees saaledcs, at der i dette Herred ei mangle Exempler paa Forandringer til det Bedre, og adskillige af dem efterlade ei Meget at ønske, men fortjene, som viist, fuldkomment at anbefales til Efterligning; Andre have indfort adskillige gode Forbedringer. Dertil trængte det og meget, da det, paa den ene Side fattigt, paa den anden rigt udstyret af Naturen, ei benyttede sine Rigdomskilder, der, som dode Skatte, laae begravede i Jorden og under Bandet. Den gamle Driftsmaade var saa jammerlig, som den vel kunde være, og derved bleve Beboerne staaende, uden i mindste Maade at gaae frem med Jaden, hvorfor og Tilstemden der var kun daarlig. Men hine Exempler ere ei blevtte uden gavnlige Virkninger, idet Mange have efterlignet dem, og betydelige Fremskridt ere gjorte, ei