Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

236 blot i Dyrkningsmaaden, men og i Brugen af de nyere Agerdyrk- ningsredstaber, Tilveiebringelse af Markfred etc. (hvorom nærmere siden), saa at dette Herred nu er ved at gaae foran de øvrige Dele af Amtet, og det er at haabe, at det ei vil vare mange Aar, forend Agerbruget hæver sig her til en hoiere Grad af Fuldkommenhed, end man skulde have ventet, og vil da lære sine Dyrkere at benytte dets Guldgruber til Velstand og Rigdom. Hillerslev - Herred har hoist forskjellige Jorder, i det nogle Byer have sandige Marker, andre kraftige Leerjorder. Hvidleret er almindeligt i Underlaget, der nærmer sig meer og mindre Madjorden, saa at, imedens Mulden paa sine Steder er Alen dyb, er den paa andre neppe at see- derfor er Dyrkningsmaaden saa hoist forskjellig. Alsceden træffes nu ikke længere, men er for flere Aar siden aflagt, undtagen, hvor den paa en liden Toft endnu kan træffes. Derimod haves her det saa- kaldte Havreland, som, saa langtfraliggende, at man ei synes vel at kunne naae det med Mogvognen, almindeligt efter 8 til 12 Aars Hvile dyrkes i 3 Aar uden Gjodning, enten alene med Havre, eller med Havre, 2Erter, Havre, og da maa hvile igjen, for at samle npe Kræfter. Saaledes forekommer det i Sennels, Hillerslev Nors Skinnerup og begge Vandet Sogne. Paa Dstholmen ermorden meest sandblandet, hvorfor Rug burde være Hovedsæden; deraf dyrkes vel og meest; men her folges den samme Uskik, som ved Hanherred er omtalt, at begynde med Byg, hvortil Gjodningen og Jordens forste Kraft anvendes, imedens Rugen maa noies med, hvad der bliver tilbage. I den skarpeste Deel tages efter Gjodebya tvende Rugkjeerve, hvorpaa Jorden hviler uden Klover eller Græsfro i tt Aar, saaledes i Tousig og Abildhave i Werild Sogn; eller der imellem de tveude Rugkjærve tages Kartofler, som i Klitteu i §>jarde- maal Sogn. Ogsaa i den øvrige Deel af dette Sogn brugei Bya, Rug, Rug, men derefter gives kun Jorden Hvile i 3 Aar Gjod- ningen blandes meget til de stærktsandige Jorder; paa de mere muld! r-ge bruges meest de i Thy saa almindelige Lob-rækker. For Osterild Sogn er den almindelige Dyrkningsmaade: 1) Byg, 2) Rug, og derpaa, eftersom Jorden er meer eller mindre sandig/enten 3) Rug,